1 men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham;

1 Now as Jacob went on his way, the angels of God met him.

2 og da Jakob så dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldte han Stedet Mahanajim.

2 Jacob said when he saw them, “This is God’s camp.” So he named that place Mahanaim.

3 Derpå sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs Land på Edoms Højslette,

3 Then Jacob sent messengers before him to his brother Esau in the land of Seir, the country of Edom.

4 og han bød dem: "Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil nu;

4 He also commanded them saying, “Thus you shall say to my lord Esau: ‘Thus says your servant Jacob, “I have sojourned with Laban, and stayed until now;

5 jeg har samlet mig Okser,Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!"

5 I have oxen and donkeys and flocks and male and female servants; and I have sent to tell my lord, that I may find favor in your sight.”’”

6 Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!"

6 The messengers returned to Jacob, saying, “We came to your brother Esau, and furthermore he is coming to meet you, and four hundred men are with him.”

7 Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,

7 Then Jacob was greatly afraid and distressed; and he divided the people who were with him, and the flocks and the herds and the camels, into two companies;

8 idet han tænkte: "Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort."

8 for he said, “If Esau comes to the one company and attacks it, then the company which is left will escape.”

9 Derpå bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig!

9 Jacob said, “O God of my father Abraham and God of my father Isaac, O Lord, who said to me, ‘Return to your country and to your relatives, and I will prosper you,’

10 Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre;

10 I am unworthy of all the lovingkindness and of all the faithfulness which You have shown to Your servant; for with my staff only I crossed this Jordan, and now I have become two companies.

11 frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn!

11 Deliver me, I pray, from the hand of my brother, from the hand of Esau; for I fear him, that he will come and attack me and the mothers with the children.

12 Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!"

12 For You said, ‘I will surely prosper you and make your descendants as the sand of the sea, which is too great to be numbered.’”

13 Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så en Gave til sin Broder Esau,

13 So he spent the night there. Then he selected from what he had with him a present for his brother Esau:

14 200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre,

14 two hundred female goats and twenty male goats, two hundred ewes and twenty rams,

15 34 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 Æselhingste;

15 thirty milking camels and their colts, forty cows and ten bulls, twenty female donkeys and ten male donkeys.

16 han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: "Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellem Hjordene!"

16 He delivered them into the hand of his servants, every drove by itself, and said to his servants, “Pass on before me, and put a space between droves.”

17 Og han bød den første: "Når min Broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører,

17 He commanded the one in front, saying, “When my brother Esau meets you and asks you, saying, ‘To whom do you belong, and where are you going, and to whom do these animals in front of you belong?’

18 skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave.

18 then you shall say, ‘These belong to your servant Jacob; it is a present sent to my lord Esau. And behold, he also is behind us.’”

19 Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham:

19 Then he commanded also the second and the third, and all those who followed the droves, saying, “After this manner you shall speak to Esau when you find him;

20 "Din Træl Jakob kommer selv bagefter!" Thi han tænkte: "Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!"

20 and you shall say, ‘Behold, your servant Jacob also is behind us.’” For he said, “I will appease him with the present that goes before me. Then afterward I will see his face; perhaps he will accept me.”

21 Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten.

21 So the present passed on before him, while he himself spent that night in the camp.

22 Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jakobs Vadested;

22 Now he arose that same night and took his two wives and his two maids and his eleven children, and crossed the ford of the Jabbok.

23 han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over.

23 He took them and sent them across the stream. And he sent across whatever he had.

24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry;

24 Then Jacob was left alone, and a man wrestled with him until daybreak.

25 og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham et Slag på Hofteskålen; og Jakobs Hofteskål gik af Led, da han brødes med ham.

25 When he saw that he had not prevailed against him, he touched the socket of his thigh; so the socket of Jacob’s thigh was dislocated while he wrestled with him.

26 Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede: "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"

26 Then he said, “Let me go, for the dawn is breaking.” But he said, “I will not let you go unless you bless me.”

27 Så spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!"

27 So he said to him, “What is your name?” And he said, “Jacob.”

28 Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!"

28 He said, “Your name shall no longer be Jacob, but Israel; for you have striven with God and with men and have prevailed.”

29 Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorfor spørger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der.

29 Then Jacob asked him and said, “Please tell me your name.” But he said, “Why is it that you ask my name?” And he blessed him there.

30 Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst."

30 So Jacob named the place Peniel, for he said, “I have seen God face to face, yet my life has been preserved.”

31 Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han på Hoften.

31 Now the sun rose upon him just as he crossed over Penuel, and he was limping on his thigh.

32 Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jakob et Slag på Hofteskålen, på Hoftenerven. 

32 Therefore, to this day the sons of Israel do not eat the sinew of the hip which is on the socket of the thigh, because he touched the socket of Jacob’s thigh in the sinew of the hip.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org