2 Og han råbte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den støre, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene og afskyede Fugle!
2 And he cried out with a mighty voice, saying, “Fallen, fallen is Babylon the great! She has become a dwelling place of demons and a prison of every unclean spirit, and a prison of every unclean and hateful bird.
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
3 For all the nations have drunk of the wine of the passion of her immorality, and the kings of the earth have committed acts of immorality with her, and the merchants of the earth have become rich by the wealth of her sensuality.”
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Går ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
4 I heard another voice from heaven, saying, “Come out of her, my people, so that you will not participate in her sins and receive of her plagues;
7 Så meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, så meget skulle I give hende af Pine og Sørg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
7 To the degree that she glorified herself and lived sensuously, to the same degree give her torment and mourning; for she says in her heart, ‘I sit as a queen and I am not a widow, and will never see mourning.’
8 derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
8 For this reason in one day her plagues will come, pestilence and mourning and famine, and she will be burned up with fire; for the Lord God who judges her is strong.
10 medens de stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi på een Time er din Dom kommen.
10 standing at a distance because of the fear of her torment, saying, ‘Woe, woe, the great city, Babylon, the strong city! For in one hour your judgment has come.’
12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelsten og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hånde vellugtende Træ og alle Hånde Arbejde af Elfenben og alle Hånde Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
12 cargoes of gold and silver and precious stones and pearls and fine linen and purple and silk and scarlet, and every kind of citron wood and every article of ivory and every article made from very costly wood and bronze and iron and marble,
13 og Kanelbark og Hårsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Får og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.
13 and cinnamon and spice and incense and perfume and frankincense and wine and olive oil and fine flour and wheat and cattle and sheep, and cargoes of horses and chariots and slaves and human lives.
16 Ve ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; thi i een Time er så stor en Rigdom lagt øde.
16 saying, ‘Woe, woe, the great city, she who was clothed in fine linen and purple and scarlet, and adorned with gold and precious stones and pearls;
19 Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
19 And they threw dust on their heads and were crying out, weeping and mourning, saying, ‘Woe, woe, the great city, in which all who had ships at sea became rich by her wealth, for in one hour she has been laid waste!’
21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Således skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
21 Then a strong angel took up a stone like a great millstone and threw it into the sea, saying, “So will Babylon, the great city, be thrown down with violence, and will not be found any longer.
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere;
22 And the sound of harpists and musicians and flute-players and trumpeters will not be heard in you any longer; and no craftsman of any craft will be found in you any longer; and the sound of a mill will not be heard in you any longer;
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri.
23 and the light of a lamp will not shine in you any longer; and the voice of the bridegroom and bride will not be heard in you any longer; for your merchants were the great men of the earth, because all the nations were deceived by your sorcery.
Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931
Public Domain
New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org