1 Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.

1 When they had been brought safely through, then we found out that the island was called Malta.

2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.

2 The natives showed us extraordinary kindness; for because of the rain that had set in and because of the cold, they kindled a fire and received us all.

3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.

3 But when Paul had gathered a bundle of sticks and laid them on the fire, a viper came out because of the heat and fastened itself on his hand.

4 Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet."

4 When the natives saw the creature hanging from his hand, they began saying to one another, “Undoubtedly this man is a murderer, and though he has been saved from the sea, justice has not allowed him to live.”

5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.

5 However he shook the creature off into the fire and suffered no harm.

6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud.

6 But they were expecting that he was about to swell up or suddenly fall down dead. But after they had waited a long time and had seen nothing unusual happen to him, they changed their minds and began to say that he was a god.

7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.

7 Now in the neighborhood of that place were lands belonging to the leading man of the island, named Publius, who welcomed us and entertained us courteously three days.

8 Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang.

8 And it happened that the father of Publius was lying in bed afflicted with recurrent fever and dysentery; and Paul went in to see him and after he had prayed, he laid his hands on him and healed him.

9 Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.

9 After this had happened, the rest of the people on the island who had diseases were coming to him and getting cured.

10 De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.

10 They also honored us with many marks of respect; and when we were setting sail, they supplied us with all we needed.

11 Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.

11 At the end of three months we set sail on an Alexandrian ship which had wintered at the island, and which had the Twin Brothers for its figurehead.

12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.

12 After we put in at Syracuse, we stayed there for three days.

13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.

13 From there we sailed around and arrived at Rhegium, and a day later a south wind sprang up, and on the second day we came to Puteoli.

14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom.

14 There we found some brethren, and were invited to stay with them for seven days; and thus we came to Rome.

15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.

15 And the brethren, when they heard about us, came from there as far as the Market of Appius and Three Inns to meet us; and when Paul saw them, he thanked God and took courage.

16 Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.

16 When we entered Rome, Paul was allowed to stay by himself, with the soldier who was guarding him.

17 Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,

17 After three days Paul called together those who were the leading men of the Jews, and when they came together, he began saying to them, “Brethren, though I had done nothing against our people or the customs of our fathers, yet I was delivered as a prisoner from Jerusalem into the hands of the Romans.

18 og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.

18 And when they had examined me, they were willing to release me because there was no ground for putting me to death.

19 Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.

19 But when the Jews objected, I was forced to appeal to Caesar, not that I had any accusation against my nation.

20 Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke."

20 For this reason, therefore, I requested to see you and to speak with you, for I am wearing this chain for the sake of the hope of Israel.”

21 Men de sagde til ham: "Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.

21 They said to him, “We have neither received letters from Judea concerning you, nor have any of the brethren come here and reported or spoken anything bad about you.

22 Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."

22 But we desire to hear from you what your views are; for concerning this sect, it is known to us that it is spoken against everywhere.”

23 Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.

23 When they had set a day for Paul, they came to him at his lodging in large numbers; and he was explaining to them by solemnly testifying about the kingdom of God and trying to persuade them concerning Jesus, from both the Law of Moses and from the Prophets, from morning until evening.

24 Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.

24 Some were being persuaded by the things spoken, but others would not believe.

25 Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: "Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:

25 And when they did not agree with one another, they began leaving after Paul had spoken one parting word, “The Holy Spirit rightly spoke through Isaiah the prophet to your fathers,

26 "Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;

26 saying,Go to this people and say,You will keep on hearing, but will not understand;And you will keep on seeing, but will not perceive;

27 thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."

27 For the heart of this people has become dull,And with their ears they scarcely hear,And they have closed their eyes;Otherwise they might see with their eyes,And hear with their ears,And understand with their heart and return,And I would heal them.”’

28 Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre."

28 Therefore let it be known to you that this salvation of God has been sent to the Gentiles; they will also listen.”

29 Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.

29 [When he had spoken these words, the Jews departed, having a great dispute among themselves.]

30 Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,

30 And he stayed two full years in his own rented quarters and was welcoming all who came to him,

31 idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret. 

31 preaching the kingdom of God and teaching concerning the Lord Jesus Christ with all openness, unhindered.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org