1 Herre retten er din, når jeg trætter med dig om ret og dog må jeg tale med dig om Ret. Hvi følger Lykken de gudløses Vej, hvi er alle troløse trygge?

1 Righteous are You, O Lord, that I would plead my case with You;Indeed I would discuss matters of justice with You:Why has the way of the wicked prospered?Why are all those who deal in treachery at ease?

2 Du planter dem, og de slår rod, de trives og bærer Frugt. De har dig i Munden, men ikke i Hjertet.

2 You have planted them, they have also taken root;They grow, they have even produced fruit.You are near to their lipsBut far from their mind.

3 Du, HERRE, du kender mig, ser mig og prøver mit Hjertelag mod dig. Riv dem bort som Får til Slagtning, vi dem til Blodbadets Dag!

3 But You know me, O Lord;You see me;And You examine my heart’s attitude toward You.Drag them off like sheep for the slaughterAnd set them apart for a day of carnage!

4 (Hvor længe skal Landet sørge, al Markens Urter visne? For indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man siger: "Han skuer ikke, hvorledes det vil gå os.")

4 How long is the land to mournAnd the vegetation of the countryside to wither?For the wickedness of those who dwell in it,Animals and birds have been snatched away,Because men have said, “He will not see our latter ending.”

5 "Når Fodgængere løber dig træt, hvor kan du da kappes med Heste? Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du så gøre i Jordans Stolthed"?

5 “If you have run with footmen and they have tired you out,Then how can you compete with horses?If you fall down in a land of peace,How will you do in the thicket of the Jordan?

6 Thi selv dine Brødre og din Faders Hus er troløse imod dig, selv de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, når de giver dig gode Ord!"

6 “For even your brothers and the household of your father,Even they have dealt treacherously with you,Even they have cried aloud after you.Do not believe them, although they may say nice things to you.”

7 Mit Hus har jeg opgivet, bortstødt min Arvelod, givet min elskede hen i hendes Fjenders Hånd.

7 “I have forsaken My house,I have abandoned My inheritance;I have given the beloved of My soulInto the hand of her enemies.

8 Min Arvelod blev for mig som en Løve i Skoven, den løftede Røsten imod mig, derfor må jeg hade den.

8 “My inheritance has become to MeLike a lion in the forest;She has roared against Me;Therefore I have come to hate her.

9 Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle? Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for af æde!

9 “Is My inheritance like a speckled bird of prey to Me?Are the birds of prey against her on every side?Go, gather all the beasts of the field,Bring them to devour!

10 Hyrder i Mængde ødelægger min Vingård, nedtramper min Arvelod, min yndige Arvelod gør de til øde Ørk;

10 “Many shepherds have ruined My vineyard,They have trampled down My field;They have made My pleasant fieldA desolate wilderness.

11 de lægger den øde, den sørger øde for mit Åsyn. Hele Landet er ødelagt, thi ingen brød sig om det.

11 “It has been made a desolation,Desolate, it mourns before Me;The whole land has been made desolate,Because no man lays it to heart.

12 Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi HERREN har et Sværd; det fortærer alt fra den ene Ende af Landet til den anden; intet Kød har Fred.

12 “On all the bare heights in the wildernessDestroyers have come,For a sword of the Lord is devouringFrom one end of the land even to the other;There is no peace for anyone.

13 De såede Hvede og høstede Torne, sled til ingen Gavn og blev til Skamme med deres Afgrøde for HERRENs glødende Vredes Skyld.

13 “They have sown wheat and have reaped thorns,They have strained themselves to no profit.But be ashamed of your harvestBecause of the fierce anger of the Lord.”

14 Så siger HERREN om alle mine onde Naboer, der rører den Arvelod, jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres Land, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.

14 Thus says the Lord concerning all My wicked neighbors who strike at the inheritance with which I have endowed My people Israel, “Behold I am about to uproot them from their land and will uproot the house of Judah from among them.

15 Men siden, når jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til sit Land.

15 And it will come about that after I have uprooted them, I will again have compassion on them; and I will bring them back, each one to his inheritance and each one to his land.

16 Hvis de da lærer mit Folks Veje, så de sværger ved mit Navn: "Så sandt HERREN lever!" ligesom de lærte mit Folk at svæærge ved Baal, skal de opbygges iblandt mit Folk.

16 Then if they will really learn the ways of My people, to swear by My name, ‘As the Lord lives,’ even as they taught My people to swear by Baal, they will be built up in the midst of My people.

17 Men hører de ikke, rykker jeg et sådant Folk helt op og tilintetgør det, lyder det fra HERREN. 

17 But if they will not listen, then I will uproot that nation, uproot and destroy it,” declares the Lord.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org