1 HERRENs Ord, som kom til Jeremias om tørken.

1 That which came as the word of the Lord to Jeremiah in regard to the drought:

2 Juda sørger; dets Porte vansmægter sørgeklædt i Støvet, Jerusalems Skrig stiger op,

2 “Judah mournsAnd her gates languish;They sit on the ground in mourning,And the cry of Jerusalem has ascended.

3 og dets Stormænd sender deres Drenge efter Vand, de kommer til Brønde, men finder ej Vand, vender hjem med tomme Spande, med Skam og Skændsel og tilhyllet Hoved.

3 “Their nobles have sent their servants for water;They have come to the cisterns and found no water.They have returned with their vessels empty;They have been put to shame and humiliated,And they cover their heads.

4 Over Jorden, som revner af Angst, da Regn ej falder i Landet, er Bønderne beskæmmede, tilhyller Hovedet.

4 “Because the ground is cracked,For there has been no rain on the land;The farmers have been put to shame,They have covered their heads.

5 Selv Hinden på Marken forlader sin nyfødte Kalv, thi Græs er der ikke.

5 “For even the doe in the field has given birth only to abandon her young,Because there is no grass.

6 På nøgne Høje står Vildæsler og snapper efter Luft som Sjakaler, deres Øjne vansmægter, thi Grønt er der ikke.

6 “The wild donkeys stand on the bare heights;They pant for air like jackals,Their eyes failFor there is no vegetation.

7 Vidner vore Synder imod os, HERRE, grib så for dit Navns Skyld ind! Thi mange Gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet.

7 “Although our iniquities testify against us,O Lord, act for Your name’s sake!Truly our apostasies have been many,We have sinned against You.

8 Du Israels Håb og Frelser i Nødens Stund! Hvorfor er du som fremmed i Landet, som en Vandringsmand, der kun søger Nattely?

8 “O Hope of Israel,Its Savior in time of distress,Why are You like a stranger in the landOr like a traveler who has pitched his tent for the night?

9 Hvorfor er du som en rådvild Mand, som en Helt, der ikke kan frelse? Du er dog i vor Midte, HERRE, dit Navn er nævnet over os, så lad os ej fare!

9 “Why are You like a man dismayed,Like a mighty man who cannot save?Yet You are in our midst, O Lord,And we are called by Your name;Do not forsake us!”

10 Så siger HERREN til dette Folk: De elsker at flakke omkring og sparer ej Fødderne, men ejer ikke HERRENs Behag. Han ihukommer nu deres Brøde, hjemsøger deres Synder.

10 Thus says the Lord to this people, “Even so they have loved to wander; they have not kept their feet in check. Therefore the Lord does not accept them; now He will remember their iniquity and call their sins to account.”

11 Og HERREN sagde til mig: "Bed ikke om Lykke for dette Folk!

11 So the Lord said to me, “Do not pray for the welfare of this people.

12 Når de faster, hører jeg ikke deres Klage, og når de ofrer Brændoffer og Afgrødeoffer, har jeg ikke Behag i dem; nej, med Sværd, Hunger og Pest vil jeg gøre Ende på dem!"

12 When they fast, I am not going to listen to their cry; and when they offer burnt offering and grain offering, I am not going to accept them. Rather I am going to make an end of them by the sword, famine and pestilence.”

13 Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE! Profeterne siger jo til dem: I skal ikke se Sværd, og Hungersnød skal ikke komme over eder, thi tryg Fred giver jeg eder på dette Sted."

13 But, “Ah, Lord God!” I said, “Look, the prophets are telling them, ‘You will not see the sword nor will you have famine, but I will give you lasting peace in this place.’”

14 HERREN svarede: "Profeterne profeterer Løgn i mit Navn; jeg har ikke sendt dem eller givet dem noget Bud eller talet til dem. Løgnesyner og falsk Spådom og deres Hjertes Bedrag er det, de profeterer for eder!

14 Then the Lord said to me, “The prophets are prophesying falsehood in My name. I have neither sent them nor commanded them nor spoken to them; they are prophesying to you a false vision, divination, futility and the deception of their own minds.

15 Derfor, så siger HERREN til Profeterne, der profeterer i mit Navn, skønt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke skal komme Sværd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skal omkomme ved Sværd og Hunger;

15 Therefore thus says the Lord concerning the prophets who are prophesying in My name, although it was not I who sent them—yet they keep saying, ‘There will be no sword or famine in this land’—by sword and famine those prophets shall meet their end!

16 og folket, de profeterer for, skal slænges hen på Jerusalems Gader for Hunger og Sværd, og ingen skal jorde dem, hverken dem eller deres Hustruer, Sønner eller Døtre. Jeg udøser deres Ondskab over dem."

16 The people also to whom they are prophesying will be thrown out into the streets of Jerusalem because of the famine and the sword; and there will be no one to bury them—neither them, nor their wives, nor their sons, nor their daughters—for I will pour out their own wickedness on them.

17 Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øjne skal rinde med Gråd ved Nat og ved Dag og aldrig høre op; thi mit Folks jomfruelige Datter ligger lemlæstet hårdt, Såret er såre svart.

17 “You will say this word to them,‘Let my eyes flow down with tears night and day,And let them not cease;For the virgin daughter of my people has been crushed with a mighty blow,With a sorely infected wound.

18 Hvis jeg går ud på Marken, se sværdslagne Mænd, og kommer jeg ind i Byen, se Hungerens Kvaler! Thi både Profet og Præst drager bort til et Land, de ej kender.

18 ‘If I go out to the country,Behold, those slain with the sword!Or if I enter the city,Behold, diseases of famine!For both prophet and priestHave gone roving about in the land that they do not know.’”

19 Har du ganske vraget Juda, væmmes din Sjæl ved Zion? Hvorfor har du slået os, så ingen kan læge? Man håber på Fred, men det bliver ej godt, på Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.

19 Have You completely rejected Judah?Or have You loathed Zion?Why have You stricken us so that we are beyond healing?We waited for peace, but nothing good came;And for a time of healing, but behold, terror!

20 Vi kender vor Gudløshed, HERRE, vore Fædres Brøde, thi vi synded mod dig.

20 We know our wickedness, O Lord,The iniquity of our fathers, for we have sinned against You.

21 Bortstød os ikke for dit Navns Skyld, vanær ej din Herligheds Trone, kom i Hu og bryd ej din Pagt med os!

21 Do not despise us, for Your own name’s sake;Do not disgrace the throne of Your glory;Remember and do not annul Your covenant with us.

22 Kan blandt Hedningeguderne nogen sende Regn, giver Himlen Nedbør af sig selv? Er det ikke dig, o HERRE vor Gud? Så bier vi på dig, thi du skabte alt dette. 

22 Are there any among the idols of the nations who give rain?Or can the heavens grant showers?Is it not You, O Lord our God?Therefore we hope in You,For You are the one who has done all these things.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org