2 Gå hen og råb Jerusalem i Ørene: Så siger HERREN: Jeg mindes din Kærlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i Ørkenen, et Land, hvor der ikke sås;
2 “Go and proclaim in the ears of Jerusalem, saying, ‘Thus says the Lord,“I remember concerning you the devotion of your youth,The love of your betrothals,Your following after Me in the wilderness,Through a land not sown.
6 De spurgte ikke: "Hvor er HERREN, som førte os op fra Ægypten og ledte os i Ørkenen, Ødemarkens og Kløfternes Land, Tørkens og Mulmets Land, Landet, hvor ingen færdes eller bor?"
6 “They did not say, ‘Where is the LordWho brought us up out of the land of Egypt,Who led us through the wilderness,Through a land of deserts and of pits,Through a land of drought and of deep darkness,Through a land that no one crossedAnd where no man dwelt?’
7 Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min Arvelod vederstyggelig.
7 “I brought you into the fruitful landTo eat its fruit and its good things.But you came and defiled My land,And My inheritance you made an abomination.
8 Præsterne spurgte ikke: "Hvor er HERREN?" De, der syslede med Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne profeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner.
8 “The priests did not say, ‘Where is the Lord?’And those who handle the law did not know Me;The rulers also transgressed against Me,And the prophets prophesied by BaalAnd walked after things that did not profit.
13 thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levende Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne Cisterner, der ikke kan holde Vand.
13 “For My people have committed two evils:They have forsaken Me,The fountain of living waters,To hew for themselves cisterns,Broken cisternsThat can hold no water.
19 Lad din Ulykke gøre dig klog og lær af dit Frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygt for mig findes ikke hos dig, så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.
19 “Your own wickedness will correct you,And your apostasies will reprove you;Know therefore and see that it is evil and bitterFor you to forsake the Lord your God,And the dread of Me is not in you,” declares the Lord God of hosts.
20 Thi længst har du brudt dit Åg og sprængt dine Bånd. Du siger: "Ej vil jeg tjene!" Nej, Skøgeleje har du på hver en Høj, under alle de grønne Træer.
20 “For long ago I broke your yokeAnd tore off your bonds;But you said, ‘I will not serve!’For on every high hillAnd under every green treeYou have lain down as a harlot.
23 Hvor kan du sige: "Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig ikke!" Se på din Færd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en let Kamelhoppe, løbende hid og did,
23 “How can you say, ‘I am not defiled,I have not gone after the Baals’?Look at your way in the valley!Know what you have done!You are a swift young camel entangling her ways,
24 et Vildæsel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft, hvo tæmmer dens Brunst? At søge den trætter ingen, den findes i sin Måned.
24 A wild donkey accustomed to the wilderness,That sniffs the wind in her passion.In the time of her heat who can turn her away?All who seek her will not become weary;In her month they will find her.
27 som siger til Træ: "Min Fader!" til Sten: "Du har født mig." Thi Ryggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger i Ulykkestid: "Stå op og frels os!"
27 Who say to a tree, ‘You are my father,’And to a stone, ‘You gave me birth.’For they have turned their back to Me,And not their face;But in the time of their trouble they will say,‘Arise and save us.’
28 Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad dem stå op! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal er dine Guders, Juda.
28 “But where are your godsWhich you made for yourself?Let them arise, if they can save youIn the time of your trouble;For according to the number of your citiesAre your gods, O Judah.
31 Du onde Slægt, så mærk jer dog HERRENs Ord! Har jeg været en Ørk for Israel, et bælgmørkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger: "Vi går, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig."
31 “O generation, heed the word of the Lord.Have I been a wilderness to Israel,Or a land of thick darkness?Why do My people say, ‘We are free to roam;We will no longer come to You’?
Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931
Public Domain
New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org