1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

1 Then Eliphaz the Temanite answered,

2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

2 “If one ventures a word with you, will you become impatient?But who can refrain from speaking?

3 Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,

3 “Behold you have admonished many,And you have strengthened weak hands.

4 dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.

4 “Your words have helped the tottering to stand,And you have strengthened feeble knees.

5 Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!

5 “But now it has come to you, and you are impatient;It touches you, and you are dismayed.

6 Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?

6 “Is not your fear of God your confidence,And the integrity of your ways your hope?

7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?

7 “Remember now, who ever perished being innocent?Or where were the upright destroyed?

8 Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.

8 “According to what I have seen, those who plow iniquityAnd those who sow trouble harvest it.

9 For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.

9 “By the breath of God they perish,And by the blast of His anger they come to an end.

10 Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;

10 “The roaring of the lion and the voice of the fierce lion,And the teeth of the young lions are broken.

11 Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.

11 “The lion perishes for lack of prey,And the whelps of the lioness are scattered.

12 Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken

12 “Now a word was brought to me stealthily,And my ear received a whisper of it.

13 i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;

13 “Amid disquieting thoughts from the visions of the night,When deep sleep falls on men,

14 Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;

14 Dread came upon me, and trembling,And made all my bones shake.

15 et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.

15 “Then a spirit passed by my face;The hair of my flesh bristled up.

16 Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:

16 “It stood still, but I could not discern its appearance;A form was before my eyes;There was silence, then I heard a voice:

17 "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?

17 ‘Can mankind be just before God?Can a man be pure before his Maker?

18 End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,

18 ‘He puts no trust even in His servants;And against His angels He charges error.

19 endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!

19 ‘How much more those who dwell in houses of clay,Whose foundation is in the dust,Who are crushed before the moth!

20 De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.

20 ‘Between morning and evening they are broken in pieces;Unobserved, they perish forever.

21 Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom." 

21 ‘Is not their tent-cord plucked up within them?They die, yet without wisdom.’

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org