1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,

1 I am the man who has seen afflictionBecause of the rod of His wrath.

2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,

2 He has driven me and made me walkIn darkness and not in light.

3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.

3 Surely against me He has turned His handRepeatedly all the day.

4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,

4 He has caused my flesh and my skin to waste away,He has broken my bones.

5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,

5 He has besieged and encompassed me with bitterness and hardship.

6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

6 In dark places He has made me dwell,Like those who have long been dead.

7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.

7 He has walled me in so that I cannot go out;He has made my chain heavy.

8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.

8 Even when I cry out and call for help,He shuts out my prayer.

9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.

9 He has blocked my ways with hewn stone;He has made my paths crooked.

10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;

10 He is to me like a bear lying in wait,Like a lion in secret places.

11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

11 He has turned aside my ways and torn me to pieces;He has made me desolate.

12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.

12 He bent His bowAnd set me as a target for the arrow.

13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;

13 He made the arrows of His quiverTo enter into my inward parts.

14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,

14 I have become a laughingstock to all my people,Their mocking song all the day.

15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.

15 He has filled me with bitterness,He has made me drunk with wormwood.

16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;

16 He has broken my teeth with gravel;He has made me cower in the dust.

17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken

17 My soul has been rejected from peace;I have forgotten happiness.

18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."

18 So I say, “My strength has perished,And so has my hope from the Lord.”

19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;

19 Remember my affliction and my wandering, the wormwood and bitterness.

20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.

20 Surely my soul remembersAnd is bowed down within me.

21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:

21 This I recall to my mind,Therefore I have hope.

22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,

22 The Lord’s lovingkindnesses indeed never cease,For His compassions never fail.

23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.

23 They are new every morning;Great is Your faithfulness.

24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl,) derfor håber jeg på ham.

24 “The Lord is my portion,” says my soul,“Therefore I have hope in Him.”

25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;

25 The Lord is good to those who wait for Him,To the person who seeks Him.

26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,

26 It is good that he waits silentlyFor the salvation of the Lord.

27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.

27 It is good for a man that he should bearThe yoke in his youth.

28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;

28 Let him sit alone and be silentSince He has laid it on him.

29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.

29 Let him put his mouth in the dust,Perhaps there is hope.

30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.

30 Let him give his cheek to the smiter,Let him be filled with reproach.

31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,

31 For the Lord will not reject forever,

32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;

32 For if He causes grief,Then He will have compassionAccording to His abundant lovingkindness.

33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.

33 For He does not afflict willinglyOr grieve the sons of men.

34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,

34 To crush under His feetAll the prisoners of the land,

35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,

35 To deprive a man of justiceIn the presence of the Most High,

36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?

36 To defraud a man in his lawsuit—Of these things the Lord does not approve.

37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?

37 Who is there who speaks and it comes to pass,Unless the Lord has commanded it?

38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?

38 Is it not from the mouth of the Most HighThat both good and ill go forth?

39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

39 Why should any living mortal, or any man,Offer complaint in view of his sins?

40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,

40 Let us examine and probe our ways,And let us return to the Lord.

41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;

41 We lift up our heart and handsToward God in heaven;

42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,

42 We have transgressed and rebelled,You have not pardoned.

43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,

43 You have covered Yourself with angerAnd pursued us;You have slain and have not spared.

44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;

44 You have covered Yourself with a cloudSo that no prayer can pass through.

45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.

45 You have made us mere offscouring and refuseIn the midst of the peoples.

46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.

46 All our enemies have opened their mouths against us.

47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;

47 Panic and pitfall have befallen us,Devastation and destruction;

48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.

48 My eyes run down with streams of waterBecause of the destruction of the daughter of my people.

49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,

49 My eyes pour down unceasingly,Without stopping,

50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.

50 Until the Lord looks downAnd sees from heaven.

51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.

51 My eyes bring pain to my soulBecause of all the daughters of my city.

52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,

52 My enemies without causeHunted me down like a bird;

53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

53 They have silenced me in the pitAnd have placed a stone on me.

54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"

54 Waters flowed over my head;I said, “I am cut off!”

55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;

55 I called on Your name, O Lord,Out of the lowest pit.

56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"

56 You have heard my voice,“Do not hide Your ear from my prayer for relief,From my cry for help.”

57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"

57 You drew near when I called on You;You said, “Do not fear!”

58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;

58 O Lord, You have pleaded my soul’s cause;You have redeemed my life.

59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!

59 O Lord, You have seen my oppression;Judge my case.

60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,

60 You have seen all their vengeance,All their schemes against me.

61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,

61 You have heard their reproach, O Lord,All their schemes against me.

62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.

62 The lips of my assailants and their whisperingAre against me all day long.

63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.

63 Look on their sitting and their rising;I am their mocking song.

64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,

64 You will recompense them, O Lord,According to the work of their hands.

65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!

65 You will give them hardness of heart,Your curse will be on them.

66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel. 

66 You will pursue them in anger and destroy themFrom under the heavens of the Lord!

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org