1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.

1 It happened that when He went into the house of one of the leaders of the Pharisees on the Sabbath to eat bread, they were watching Him closely.

2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

2 And there in front of Him was a man suffering from dropsy.

3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"

3 And Jesus answered and spoke to the lawyers and Pharisees, saying, “Is it lawful to heal on the Sabbath, or not?”

4 Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.

4 But they kept silent. And He took hold of him and healed him, and sent him away.

5 Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"

5 And He said to them, “Which one of you will have a son or an ox fall into a well, and will not immediately pull him out on a Sabbath day?”

6 Og de kunde ikke give Svar derpå.

6 And they could make no reply to this.

7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

7 And He began speaking a parable to the invited guests when He noticed how they had been picking out the places of honor at the table, saying to them,

8 "Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,

8 “When you are invited by someone to a wedding feast, do not take the place of honor, for someone more distinguished than you may have been invited by him,

9 og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

9 and he who invited you both will come and say to you, ‘Give your place to this man,’ and then in disgrace you proceed to occupy the last place.

10 Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

10 But when you are invited, go and recline at the last place, so that when the one who has invited you comes, he may say to you, ‘Friend, move up higher’; then you will have honor in the sight of all who are at the table with you.

11 Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

11 For everyone who exalts himself will be humbled, and he who humbles himself will be exalted.”

12 Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.

12 And He also went on to say to the one who had invited Him, “When you give a luncheon or a dinner, do not invite your friends or your brothers or your relatives or rich neighbors, otherwise they may also invite you in return and that will be your repayment.

13 Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

13 But when you give a reception, invite the poor, the crippled, the lame, the blind,

14 Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."

14 and you will be blessed, since they do not have the means to repay you; for you will be repaid at the resurrection of the righteous.”

15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."

15 When one of those who were reclining at the table with Him heard this, he said to Him, “Blessed is everyone who will eat bread in the kingdom of God!”

16 Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.

16 But He said to him, “A man was giving a big dinner, and he invited many;

17 Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

17 and at the dinner hour he sent his slave to say to those who had been invited, ‘Come; for everything is ready now.’

18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

18 But they all alike began to make excuses. The first one said to him, ‘I have bought a piece of land and I need to go out and look at it; please consider me excused.’

19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

19 Another one said, ‘I have bought five yoke of oxen, and I am going to try them out; please consider me excused.’

20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

20 Another one said, ‘I have married a wife, and for that reason I cannot come.’

21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

21 And the slave came back and reported this to his master. Then the head of the household became angry and said to his slave, ‘Go out at once into the streets and lanes of the city and bring in here the poor and crippled and blind and lame.’

22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

22 And the slave said, ‘Master, what you commanded has been done, and still there is room.’

23 Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

23 And the master said to the slave, ‘Go out into the highways and along the hedges, and compel them to come in, so that my house may be filled.

24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."

24 For I tell you, none of those men who were invited shall taste of my dinner.’”

25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

25 Now large crowds were going along with Him; and He turned and said to them,

26 "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

26 “If anyone comes to Me, and does not hate his own father and mother and wife and children and brothers and sisters, yes, and even his own life, he cannot be My disciple.

27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

27 Whoever does not carry his own cross and come after Me cannot be My disciple.

28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

28 For which one of you, when he wants to build a tower, does not first sit down and calculate the cost to see if he has enough to complete it?

29 for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

29 Otherwise, when he has laid a foundation and is not able to finish, all who observe it begin to ridicule him,

30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

30 saying, ‘This man began to build and was not able to finish.’

31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

31 Or what king, when he sets out to meet another king in battle, will not first sit down and consider whether he is strong enough with ten thousand men to encounter the one coming against him with twenty thousand?

32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

32 Or else, while the other is still far away, he sends a delegation and asks for terms of peace.

33 Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

33 So then, none of you can be My disciple who does not give up all his own possessions.

34 Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?

34 “Therefore, salt is good; but if even salt has become tasteless, with what will it be seasoned?

35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!" 

35 It is useless either for the soil or for the manure pile; it is thrown out. He who has ears to hear, let him hear.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org