1 Men da Sanballat hørte, at vi byggede på Muren, blev han vred og harmfuld; og han spottede Jøderne

1 Now it came about that when Sanballat heard that we were rebuilding the wall, he became furious and very angry and mocked the Jews.

2 og sagde i Påhør af sine Brødre og Samarias Krigsfolk: "Hvad er det, disse usle Jøder har for? Vilo de overlade Gud det? Vil de ofre? Kan de gøre det færdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene i disse Grusdynger til Live, når de er forbrændt?"

2 He spoke in the presence of his brothers and the wealthy men of Samaria and said, “What are these feeble Jews doing? Are they going to restore it for themselves? Can they offer sacrifices? Can they finish in a day? Can they revive the stones from the dusty rubble even the burned ones?”

3 Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Lad dem bygge, så meget de vil; en Ræv kan rive deres Stenmur ned, blot den springer derop!"

3 Now Tobiah the Ammonite was near him and he said, “Even what they are building—if a fox should jump on it, he would break their stone wall down!”

4 Hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet hånet! Lad deres Spot falde tilbage på deres eget Hoved, og lad dem blive hånet som Fanger i et Fremmed Land!

4 Hear, O our God, how we are despised! Return their reproach on their own heads and give them up for plunder in a land of captivity.

5 Skjul ikke deres Brøde og lad ikke deres Synd blive udslettet for dit Åsyn, thi med deres Ord krænkede de dem, der byggede!

5 Do not forgive their iniquity and let not their sin be blotted out before You, for they have demoralized the builders.

6 Men vi byggede på Muren, og hele Muren blev bygget færdig i halv Højde, og Folket arbejdede med god Vilje.

6 So we built the wall and the whole wall was joined together to half its height, for the people had a mind to work.

7 Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og Asdoditerne børte, at det skred fremad med Istandsættelsen af Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev de meget vrede,

7 Now when Sanballat, Tobiah, the Arabs, the Ammonites and the Ashdodites heard that the repair of the walls of Jerusalem went on, and that the breaches began to be closed, they were very angry.

8 og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem og fremkalde Forvirring der.

8 All of them conspired together to come and fight against Jerusalem and to cause a disturbance in it.

9 Da bad vi til vor Gud og satte Vagt både Dag og Naf for at værne os imod dem.

9 But we prayed to our God, and because of them we set up a guard against them day and night.

10 Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter svigter, og Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge på Muren!

10 Thus in Judah it was said,“The strength of the burden bearers is failing,Yet there is much rubbish;And we ourselves are unableTo rebuild the wall.”

11 Og vore Fjender sagde: De må ikke mærke noget, før vi står midt iblandt dem og hugger dem ned og således får Arbejdet til at gå i Stå!

11 Our enemies said, “They will not know or see until we come among them, kill them and put a stop to the work.”

12 Da nu de Jøder, der boede dem nærmest, Gang på Gang kom og lod os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de boede,

12 When the Jews who lived near them came and told us ten times, “They will come up against us from every place where you may turn,”

13 og da Folkene kun turde stille sig op på Steder, der lå lavere end Pladsen bag Muren, i Kælderrum, så opstillede jeg Folket Slægt for Slægt, væbnet med Sværd, Spyd og Buer;

13 then I stationed men in the lowest parts of the space behind the wall, the exposed places, and I stationed the people in families with their swords, spears and bows.

14 og da jeg så det, trådte jeg frem og sagde til Stormændene og Forstanderne og det øvrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den store, frygtelige Gud i Hu og kæmp for eders Brødre, Sønner og Døtre, eders Hustruer og Huse!

14 When I saw their fear, I rose and spoke to the nobles, the officials and the rest of the people: “Do not be afraid of them; remember the Lord who is great and awesome, and fight for your brothers, your sons, your daughters, your wives and your houses.”

15 Men da vore Fjender hørte, at vi havde fået det at vide, og at Gud gjorde deres Råd til intet, vendte vi alle tilbage til Muren, hver til sit Arbejde.

15 When our enemies heard that it was known to us, and that God had frustrated their plan, then all of us returned to the wall, each one to his work.

16 Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk, medens den anden Halvdel stod væbnet med Spyd, Skjolde, Buer og Brynjer; og Øversterne stod bag ved alle de Jøder,

16 From that day on, half of my servants carried on the work while half of them held the spears, the shields, the bows and the breastplates; and the captains were behind the whole house of Judah.

17 der byggede på Muren. Også Lastdragerne var væbnet; med den ene Hånd arbejdede de, og med den anden.holdt de Spydet;

17 Those who were rebuilding the wall and those who carried burdens took their load with one hand doing the work and the other holding a weapon.

18 og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sværd bundet til Lænden.

18 As for the builders, each wore his sword girded at his side as he built, while the trumpeter stood near me.

19 og jeg sagde til de store og Forstanderne og det øvrige Folk: "Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt på Muren langt fra hverandre;

19 I said to the nobles, the officials and the rest of the people, “The work is great and extensive, and we are separated on the wall far from one another.

20 hvor l nu hører Hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gud vil stride for os!

20 At whatever place you hear the sound of the trumpet, rally to us there. Our God will fight for us.”

21 Således udførte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.

21 So we carried on the work with half of them holding spears from dawn until the stars appeared.

22 Samtidig sagde jeg også til Folket: Enhver skal sammen med sin Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om Natten og til Arbejde om Dagen!"

22 At that time I also said to the people, “Let each man with his servant spend the night within Jerusalem so that they may be a guard for us by night and a laborer by day.”

23 Og hverken jeg eller mine Brødre eller mine Folk eller Vagten, der fulgte mig, afførte os vore Klæder, og enhver, der blev sendt efter Vand, havde Spydet med. 

23 So neither I, my brothers, my servants, nor the men of the guard who followed me, none of us removed our clothes, each took his weapon even to the water.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org