1 Jeg sagde ved mig selv: "Vel,jeg vil prøve med Glæde; så nyd da det gode!" Men se, også det var Tomhed.

1 I said to myself, “Come now, I will test you with pleasure. So enjoy yourself.” And behold, it too was futility.

2 Om Latteren sagde jeg: "Dårskab!" og om Glæden: "Hvad gavner den?"

2 I said of laughter, “It is madness,” and of pleasure, “What does it accomplish?”

3 Jeg kom på den Tanke at kvæge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog rådede med Visdom, og at slå mig på Dårskab, indtil jeg så, hvad det båder Menneskens Børn at gøre under Himmelen, det Dagetal de lever.

3 I explored with my mind how to stimulate my body with wine while my mind was guiding me wisely, and how to take hold of folly, until I could see what good there is for the sons of men to do under heaven the few years of their lives.

4 Jeg fuldbyrdede store Værker, byggede mig Huse, plantede mig Vingårde,

4 I enlarged my works: I built houses for myself, I planted vineyards for myself;

5 anlagde mig Haver og Lunde og plantede alle Hånde Frugttræer deri,

5 I made gardens and parks for myself and I planted in them all kinds of fruit trees;

6 anlagde mig Damme til at vande en Skov i Opvækst;

6 I made ponds of water for myself from which to irrigate a forest of growing trees.

7 jeg købte Trælle og Trælkvinder, og jeg havde hjemmefødte Trælle; også Kvæg, Hornkvæg og Småkvæg, havde jeg i større Måder end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem;

7 I bought male and female slaves and I had homeborn slaves. Also I possessed flocks and herds larger than all who preceded me in Jerusalem.

8 jeg samlede mig også Sølv og Guld, Skatte fra Konger og Lande; jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens Børns Lyst: Hustru og Hustruer.

8 Also, I collected for myself silver and gold and the treasure of kings and provinces. I provided for myself male and female singers and the pleasures of men—many concubines.

9 Og jeg blev stor, større end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; desuden blev min Visdom hos mig.

9 Then I became great and increased more than all who preceded me in Jerusalem. My wisdom also stood by me.

10 Intet, som mine Øjne attråede, unddrog jeg dem; jeg nægtede ikke mit Hjerte nogen Glæde thi mit Hjerte havde Glæde af al min Flid, og deri lå Lønnen for al min Flid.

10 All that my eyes desired I did not refuse them. I did not withhold my heart from any pleasure, for my heart was pleased because of all my labor and this was my reward for all my labor.

11 Men da jeg overskuede alt, hvad mine Hænder havde virket, og den Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen.

11 Thus I considered all my activities which my hands had done and the labor which I had exerted, and behold all was vanity and striving after wind and there was no profit under the sun.

12 Thi hvad gør det Menneske, som kommer efter Kongen? Det samme, som tilforn er gjort? Jeg gav mig da til at sammenligne Visdom med Dårskab og Tåbelighed.

12 So I turned to consider wisdom, madness and folly; for what will the man do who will come after the king except what has already been done?

13 Jeg så, at Visdom har samme Fortrin for Tåbelighed som Lys for Mørke:

13 And I saw that wisdom excels folly as light excels darkness.

14 Den vise har Øjne i Hovedet, men Tåben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme Skæbne rammer begge.

14 The wise man’s eyes are in his head, but the fool walks in darkness. And yet I know that one fate befalls them both.

15 Da sagde jeg ved mig selv: "Tåbens Skæbne rammer også mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overvættes viis?" Og jeg sagde ved mig selv, at også det er Tomhed;

15 Then I said to myself, “As is the fate of the fool, it will also befall me. Why then have I been extremely wise?” So I said to myself, “This too is vanity.”

16 thi den vises Minde er lige sålidt evigt som Tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise må dø så godt som Tåben.

16 For there is no lasting remembrance of the wise man as with the fool, inasmuch as in the coming days all will be forgotten. And how the wise man and the fool alike die!

17 Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.

17 So I hated life, for the work which had been done under the sun was grievous to me; because everything is futility and striving after wind.

18 Og jeg blev led ved al den Flid, jeg, har gjort mig under Solen, fordi jeg må efterlade mit Værk til den, som kommer efter mig.

18 Thus I hated all the fruit of my labor for which I had labored under the sun, for I must leave it to the man who will come after me.

19 Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Tåbe? Og dog skal han råde over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Også det er Tomhed.

19 And who knows whether he will be a wise man or a fool? Yet he will have control over all the fruit of my labor for which I have labored by acting wisely under the sun. This too is vanity.

20 Og jeg var ved at fortvivle over al den Flid, jeg har gjort mig under Solen;

20 Therefore I completely despaired of all the fruit of my labor for which I had labored under the sun.

21 thi der har et Menneske gjort sig. Flid med Visdom, Kundskab og Dygtighed, og så må han overlade sit Eje til et Menneske, som ikke har lagt Flid derpå. Også det er Tomhed og et stort Onde.

21 When there is a man who has labored with wisdom, knowledge and skill, then he gives his legacy to one who has not labored with them. This too is vanity and a great evil.

22 Thi hvad får et Menneske for al sin Flid og sit Hjertes Higen, som han gør sig Flid med under Solen?

22 For what does a man get in all his labor and in his striving with which he labors under the sun?

23 Alle hans Dage er jo Lidelse, og hans Slid er Græmmelse; end ikke om Natten finder hans Hjerte Hvile. Også det er Tomhed.

23 Because all his days his task is painful and grievous; even at night his mind does not rest. This too is vanity.

24 Intet er bedre for et Menneske end at spise og drikke og give sin Sjæl gode Dage ved sin Flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds Hånd.

24 There is nothing better for a man than to eat and drink and tell himself that his labor is good. This also I have seen that it is from the hand of God.

25 Thi hvo kan spise eller drikke uden hans Vilje?

25 For who can eat and who can have enjoyment without Him?

26 Thi det Menneske, som er godt i hans Øjne, giver han Visdom, Kundskab og Glæde; men den, som synder, giver han Slid med at samle og ophobe for så at give det til en, som er god i Guds Øjne. Også det er Tomhed og Jag efter Vind. 

26 For to a person who is good in His sight He has given wisdom and knowledge and joy, while to the sinner He has given the task of gathering and collecting so that he may give to one who is good in God’s sight. This too is vanity and striving after wind.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org