1 Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd,

1 I am telling the truth in Christ, I am not lying, my conscience testifies with me in the Holy Spirit,

2 at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.

2 that I have great sorrow and unceasing grief in my heart.

3 Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,

3 For I could wish that I myself were accursed, separated from Christ for the sake of my brethren, my kinsmen according to the flesh,

4 de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,

4 who are Israelites, to whom belongs the adoption as sons, and the glory and the covenants and the giving of the Law and the temple service and the promises,

5 hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen.

5 whose are the fathers, and from whom is the Christ according to the flesh, who is over all, God blessed forever. Amen.

6 Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;

6 But it is not as though the word of God has failed. For they are not all Israel who are descended from Israel;

7 ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig."

7 nor are they all children because they are Abraham’s descendants, but: “through Isaac your descendants will be named.”

8 Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.

8 That is, it is not the children of the flesh who are children of God, but the children of the promise are regarded as descendants.

9 Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."

9 For this is the word of promise: “At this time I will come, and Sarah shall have a son.”

10 Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.

10 And not only this, but there was Rebekah also, when she had conceived twins by one man, our father Isaac;

11 Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,

11 for though the twins were not yet born and had not done anything good or bad, so that God’s purpose according to His choice would stand, not because of works but because of Him who calls,

12 sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,""

12 it was said to her, “The older will serve the younger.”

13 som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."

13 Just as it is written, “Jacob I loved, but Esau I hated.”

14 Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!

14 What shall we say then? There is no injustice with God, is there? May it never be!

15 Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over."

15 For He says to Moses, “I will have mercy on whom I have mercy, and I will have compassion on whom I have compassion.”

16 Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.

16 So then it does not depend on the man who wills or the man who runs, but on God who has mercy.

17 Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden."

17 For the Scripture says to Pharaoh, “For this very purpose I raised you up, to demonstrate My power in you, and that My name might be proclaimed throughout the whole earth.”

18 Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.

18 So then He has mercy on whom He desires, and He hardens whom He desires.

19 Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod?

19 You will say to me then, “Why does He still find fault? For who resists His will?”

20 Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?

20 On the contrary, who are you, O man, who answers back to God? The thing molded will not say to the molder, “Why did you make me like this,” will it?

21 Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?

21 Or does not the potter have a right over the clay, to make from the same lump one vessel for honorable use and another for common use?

22 Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,

22 What if God, although willing to demonstrate His wrath and to make His power known, endured with much patience vessels of wrath prepared for destruction?

23 også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?

23 And He did so to make known the riches of His glory upon vessels of mercy, which He prepared beforehand for glory,

24 Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger,

24 even us, whom He also called, not from among Jews only, but also from among Gentiles.

25 som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;

25 As He says also in Hosea,“I will call those who were not My people, ‘My people,’And her who was not beloved, ‘beloved.’”

26 og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."

26 And it shall be that in the place where it was said to them, ‘you are not My people,’There they shall be called sons of the living God.”

27 Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.

27 Isaiah cries out concerning Israel, “Though the number of the sons of Israel be like the sand of the sea, it is the remnant that will be saved;

28 Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden."

28 for the Lord will execute His word on the earth, thoroughly and quickly.”

29 Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra."

29 And just as Isaiah foretold,Unless the Lord of Sabaoth had left to us a posterity,We would have become like Sodom, and would have resembled Gomorrah.”

30 Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;

30 What shall we say then? That Gentiles, who did not pursue righteousness, attained righteousness, even the righteousness which is by faith;

31 men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov.

31 but Israel, pursuing a law of righteousness, did not arrive at that law.

32 Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. De stødte an på Anstødsstenen,

32 Why? Because they did not pursue it by faith, but as though it were by works. They stumbled over the stumbling stone,

33 som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme." 

33 just as it is written,Behold, I lay in Zion a stone of stumbling and a rock of offense,And he who believes in Him will not be disappointed.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org