1 En Bøn. Til Brug for en Hjælpeløs, når han føler Afmagt og udøser sin Klage for Herren (102:2) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

1 A Prayer of the Afflicted when he is faint and pours out his complaint before the Lord.Hear my prayer, O Lord!And let my cry for help come to You.

2 (102:3) skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

2 Do not hide Your face from me in the day of my distress;Incline Your ear to me;In the day when I call answer me quickly.

3 (102:4) Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

3 For my days have been consumed in smoke,And my bones have been scorched like a hearth.

4 (102:5) mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

4 My heart has been smitten like grass and has withered away,Indeed, I forget to eat my bread.

5 (102:6) Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

5 Because of the loudness of my groaningMy bones cling to my flesh.

6 (102:7) jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

6 I resemble a pelican of the wilderness;I have become like an owl of the waste places.

7 (102:8) om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

7 I lie awake,I have become like a lonely bird on a housetop.

8 (102:9) mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

8 My enemies have reproached me all day long;Those who deride me have used my name as a curse.

9 (102:10) Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

9 For I have eaten ashes like breadAnd mingled my drink with weeping

10 (102:11) over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

10 Because of Your indignation and Your wrath,For You have lifted me up and cast me away.

11 (102:12) mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

11 My days are like a lengthened shadow,And I wither away like grass.

12 (102:13) Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

12 But You, O Lord, abide forever,And Your name to all generations.

13 (102:14) du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

13 You will arise and have compassion on Zion;For it is time to be gracious to her,For the appointed time has come.

14 (102:15) thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

14 Surely Your servants find pleasure in her stonesAnd feel pity for her dust.

15 (102:16) Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

15 So the nations will fear the name of the LordAnd all the kings of the earth Your glory.

16 (102:17) thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

16 For the Lord has built up Zion;He has appeared in His glory.

17 (102:18) han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

17 He has regarded the prayer of the destituteAnd has not despised their prayer.

18 (102:19) For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

18 This will be written for the generation to come,That a people yet to be created may praise the Lord.

19 (102:20) thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

19 For He looked down from His holy height;From heaven the Lord gazed upon the earth,

20 (102:21) for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

20 To hear the groaning of the prisoner,To set free those who were doomed to death,

21 (102:22) at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

21 That men may tell of the name of the Lord in ZionAnd His praise in Jerusalem,

22 (102:23) når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

22 When the peoples are gathered together,And the kingdoms, to serve the Lord.

23 (102:24) Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

23 He has weakened my strength in the way;He has shortened my days.

24 (102:25) Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

24 I say, “O my God, do not take me away in the midst of my days,Your years are throughout all generations.

25 (102:26) Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

25 “Of old You founded the earth,And the heavens are the work of Your hands.

26 (102:27) de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

26 “Even they will perish, but You endure;And all of them will wear out like a garment;Like clothing You will change them and they will be changed.

27 (102:28) som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

27 “But You are the same,And Your years will not come to an end.

28 (102:29) Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn. 

28 “The children of Your servants will continue,And their descendants will be established before You.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org