1 Derpå kaldte Jakob sine Sønner til sig og sagde: "Saml eder, så vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste Dage:

1 Then Jacob summoned his sons and said, “Assemble yourselves that I may tell you what will befall you in the days to come.

2 Kom hid og hør, Jakobs Sønner, lyt til eders Fader Israel!

2 “Gather together and hear, O sons of Jacob;And listen to Israel your father.

3 Ruben, du er min førstefødte, min Styrke og min Mandskrafts første, ypperst i Højhed, ypperst i Kraft!

3 “Reuben, you are my firstborn;My might and the beginning of my strength,Preeminent in dignity and preeminent in power.

4 Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi du besteg din Faders Leje.Skændigt handled du da han besteg mit Leje!

4 “Uncontrolled as water, you shall not have preeminence,Because you went up to your father’s bed;Then you defiled it—he went up to my couch.

5 Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres Våben.

5 “Simeon and Levi are brothers;Their swords are implements of violence.

6 I deres Råd giver min Sjæl ej Møde, i deres Forsamling tager min Ære ej Del; thi i Vrede dræbte de Mænd, egenrådigt lamslog de Okser.

6 “Let my soul not enter into their council;Let not my glory be united with their assembly;Because in their anger they slew men,And in their self-will they lamed oxen.

7 Forbandet være deres Vrede, så vild den er, deres Hidsighed, så voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel!

7 “Cursed be their anger, for it is fierce;And their wrath, for it is cruel.I will disperse them in Jacob,And scatter them in Israel.

8 Juda, dig skal dine Brødre prise, din Hånd skal gribe dine Fjender i Nakken, din Faders Sønner skal bøje sig for dig.

8 “Judah, your brothers shall praise you;Your hand shall be on the neck of your enemies;Your father’s sons shall bow down to you.

9 En Løveunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min Søn! Han ligger og strækker sig som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække ham!

9 “Judah is a lion’s whelp;From the prey, my son, you have gone up.He couches, he lies down as a lion,And as a lion, who dares rouse him up?

10 Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fødder, til han, hvem den tilhører; kommer, ham skal Folkene lyde.

10 “The scepter shall not depart from Judah,Nor the ruler’s staff from between his feet,Until Shiloh comes,And to him shall be the obedience of the peoples.

11 Han binder sit Æsel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole, tvætter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,

11 “He ties his foal to the vine,And his donkey’s colt to the choice vine;He washes his garments in wine,And his robes in the blood of grapes.

12 med Øjnene dunkle af Vin og Tænderne hvide af Mælk!

12 “His eyes are dull from wine,And his teeth white from milk.

13 Zebulon har hjemme ved Havets Byst, han bor ved Skibenes Kyst, hans Side er vendt mod Zidon.

13 “Zebulun will dwell at the seashore;And he shall be a haven for ships,And his flank shall be toward Sidon.

14 Issakar, det knoglede Æsel, der strækker sig mellem Foldene,

14 “Issachar is a strong donkey,Lying down between the sheepfolds.

15 fandt Hvilen sød og Landet lifligt; derfor bøjed han Ryg under Byrden og blev en ufri Træl.

15 “When he saw that a resting place was goodAnd that the land was pleasant,He bowed his shoulder to bear burdens,And became a slave at forced labor.

16 Dan dømmer sit Folk så godt som nogen Israels Stamme.

16 “Dan shall judge his people,As one of the tribes of Israel.

17 Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider Hesten i Hælen,så Rytteren styrter bagover!

17 “Dan shall be a serpent in the way,A horned snake in the path,That bites the horse’s heels,So that his rider falls backward.

18 På din Frelse bier jeg, HERRE!

18 “For Your salvation I wait, O Lord.

19 Gad, på ham gør Krigerskarer Indhug, men han gør Indhug i Hælene på dem.

19 “As for Gad, raiders shall raid him,But he will raid at their heels.

20 Aser, hans Føde er fed, Lækkerier for Konger har han at give.

20 “As for Asher, his food shall be rich,And he will yield royal dainties.

21 Naftali er en løssluppen Hind, han fremfører yndig Tale.

21 “Naphtali is a doe let loose,He gives beautiful words.

22 Et yppigt Vintræ er Josef, et yppigt Vintræ ved Kilden, Ranker slynger sig over Muren.

22 “Joseph is a fruitful bough,A fruitful bough by a spring;Its branches run over a wall.

23 Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gør Angreb på ham,

23 “The archers bitterly attacked him,And shot at him and harassed him;

24 men hans Bue er stærk, hans Hænders Arme rappe; det kommer fra Jakobs Vældige, fra Hyrden, Israels Klippe,

24 But his bow remained firm,And his arms were agile,From the hands of the Mighty One of Jacob(From there is the Shepherd, the Stone of Israel),

25 fra din Faders Gud han hjælpe dig!Og Gud den Almægtige, han velsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og Dybets Velsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser!

25 From the God of your father who helps you,And by the Almighty who blesses youWith blessings of heaven above,Blessings of the deep that lies beneath,Blessings of the breasts and of the womb.

26 Din Faders Velsignelser overgår de ældgamle Bjerges Velsignelser, de evige Højes Herlighed. Måtte de komme over Josefs Hoved, over Issen på Fyrsten blandt Brødre!

26 “The blessings of your fatherHave surpassed the blessings of my ancestorsUp to the utmost bound of the everlasting hills;May they be on the head of Joseph,And on the crown of the head of the one distinguished among his brothers.

27 Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen æder han Rov, om Aftenen deler han Bytte!"

27 “Benjamin is a ravenous wolf;In the morning he devours the prey,And in the evening he divides the spoil.”

28 Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, hvad deres Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver især af dem gav han sin særlige Velsignelse.

28 All these are the twelve tribes of Israel, and this is what their father said to them when he blessed them. He blessed them, every one with the blessing appropriate to him.

29 Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: "Nu samles jeg til mit Folk; jord mig da hos mine Fædre i Hulen på Hetiten Efrons Mark.

29 Then he charged them and said to them, “I am about to be gathered to my people; bury me with my fathers in the cave that is in the field of Ephron the Hittite,

30 i Hulen på Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land. den Mark, som Abraham købte af Hetiten Efron til Gravsted,

30 in the cave that is in the field of Machpelah, which is before Mamre, in the land of Canaan, which Abraham bought along with the field from Ephron the Hittite for a burial site.

31 hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans Hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea.

31 There they buried Abraham and his wife Sarah, there they buried Isaac and his wife Rebekah, and there I buried Leah—

32 Marken og Hulen derpå blev købt af Hetiterne."

32 the field and the cave that is in it, purchased from the sons of Heth.”

33 Dermed havde Jakob givet sine Sønner sin Vilje til Kende, og han strakte sine Fødder ud på Lejet. udåndede og samledes til sin Slægt. 

33 When Jacob finished charging his sons, he drew his feet into the bed and breathed his last, and was gathered to his people.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org