1 (30:2) Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelitternes Stammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har påbudt:

1 Then Moses spoke to the heads of the tribes of the sons of Israel, saying, “This is the word which the Lord has commanded.

2 (30:3) Når en Mand aflægger et Løfte til HERREN eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, må han ikke bryde sit Ord, men skal holde hvert Ord, der er udgået af hans Mund.

2 If a man makes a vow to the Lord, or takes an oath to bind himself with a binding obligation, he shall not violate his word; he shall do according to all that proceeds out of his mouth.

3 (30:4) Men når en Kvinde aflægger et Løfte til HERREN og forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i sin Faders Hus.

3 “Also if a woman makes a vow to the Lord, and binds herself by an obligation in her father’s house in her youth,

4 (30:5) og hendes Fader, når han hører om hendes Løfte og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, ikke siger noget til hende, så skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.

4 and her father hears her vow and her obligation by which she has bound herself, and her father says nothing to her, then all her vows shall stand and every obligation by which she has bound herself shall stand.

5 (30:6) Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, skal ingen af hendes Løfter eller af de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig, stå ved Magt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader har forment hende det.

5 But if her father should forbid her on the day he hears of it, none of her vows or her obligations by which she has bound herself shall stand; and the Lord will forgive her because her father had forbidden her.

6 (30:7) Hvis hun bliver gift medens der påhviler hende Løfter eller en Forpligtelse, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord,

6 “However, if she should marry while under her vows or the rash statement of her lips by which she has bound herself,

7 (30:8) og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han får det at høre, skal hendes Løfter stå ved Magt, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.

7 and her husband hears of it and says nothing to her on the day he hears it, then her vows shall stand and her obligations by which she has bound herself shall stand.

8 (30:9) Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, gør han dermed det Løfte, der påhviler hende, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal tilgive hende.

8 But if on the day her husband hears of it, he forbids her, then he shall annul her vow which she is under and the rash statement of her lips by which she has bound herself; and the Lord will forgive her.

9 (30:10) En Enkes og en forstødt Hustrus Løfte, enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, er bindende for hende.

9 “But the vow of a widow or of a divorced woman, everything by which she has bound herself, shall stand against her.

10 (30:11) Hvis en Kvinde i sin Mands Hus aflægger et Løfte eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning,

10 However, if she vowed in her husband’s house, or bound herself by an obligation with an oath,

11 (30:12) og hendes Mand, når han får det at høre, ikke siger noget til hende og ikke formener hende det, skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.

11 and her husband heard it, but said nothing to her and did not forbid her, then all her vows shall stand and every obligation by which she bound herself shall stand.

12 (30:13) Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han får det at høre, gør det ugyldigt, så står intet af det, hun har udtalt, ved Magt, hverken hendes Løfter eller den påtagne Forpligtelse til Afholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, og HERREN skal tilgive hende.

12 But if her husband indeed annuls them on the day he hears them, then whatever proceeds out of her lips concerning her vows or concerning the obligation of herself shall not stand; her husband has annulled them, and the Lord will forgive her.

13 (30:14) Ethvert Løfte og enhver ved Ed påtagen Forpligtelse til Faste kan hendes Mand stadfæste eller gøre ugyldig.

13 “Every vow and every binding oath to humble herself, her husband may confirm it or her husband may annul it.

14 (30:15) Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til næste Dag, stadfæster han alle hendes Løfter og alle de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig; han har stadfæstet dem, thi han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at høre;

14 But if her husband indeed says nothing to her from day to day, then he confirms all her vows or all her obligations which are on her; he has confirmed them, because he said nothing to her on the day he heard them.

15 (30:16) og hvis han vil gøre dem ugyldige, en Tid efter at han fik det at høre, skal han undgælde for hendes Brøde.

15 But if he indeed annuls them after he has heard them, then he shall bear her guilt.”

16 (30:17) Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mellem Mand og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i hans Hus. 

16 These are the statutes which the Lord commanded Moses, as between a man and his wife, and as between a father and his daughter, while she is in her youth in her father’s house.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org