1 På den Tid lagde Kong Herodes den for at mishandle dem,

1 Now about that time Herod the king laid hands on some who belonged to the church in order to mistreat them.

2 og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.

2 And he had James the brother of John put to death with a sword.

3 Og da han så, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod også Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.

3 When he saw that it pleased the Jews, he proceeded to arrest Peter also. Now it was during the days of Unleavened Bread.

4 Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert på fire Stridsmænd, da han efter Påsken vilde føre ham frem for Folket.

4 When he had seized him, he put him in prison, delivering him to four squads of soldiers to guard him, intending after the Passover to bring him out before the people.

5 Så blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.

5 So Peter was kept in the prison, but prayer for him was being made fervently by the church to God.

6 Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.

6 On the very night when Herod was about to bring him forward, Peter was sleeping between two soldiers, bound with two chains, and guards in front of the door were watching over the prison.

7 Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys strålede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: "Stå op i Hast!" og Lænkerne faldt ham af Hænderne.

7 And behold, an angel of the Lord suddenly appeared and a light shone in the cell; and he struck Peter’s side and woke him up, saying, “Get up quickly.” And his chains fell off his hands.

8 Og Engelen sagde til ham: "Bind op om dig, og bind dine Sandaler på!" Og han gjorde så. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om dig, og følg mig!"

8 And the angel said to him, “Gird yourself and put on your sandals.” And he did so. And he *said to him, “Wrap your cloak around you and follow me.”

9 Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn.

9 And he went out and continued to follow, and he did not know that what was being done by the angel was real, but thought he was seeing a vision.

10 Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.

10 When they had passed the first and second guard, they came to the iron gate that leads into the city, which opened for them by itself; and they went out and went along one street, and immediately the angel departed from him.

11 Og da Peter kom til sig selv, sagde han: "Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Hånd og al det jødiske Folks Forventning."

11 When Peter came to himself, he said, “Now I know for sure that the Lord has sent forth His angel and rescued me from the hand of Herod and from all that the Jewish people were expecting.”

12 Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.

12 And when he realized this, he went to the house of Mary, the mother of John who was also called Mark, where many were gathered together and were praying.

13 Men da han bankede på Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.

13 When he knocked at the door of the gate, a servant-girl named Rhoda came to answer.

14 Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at åbne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.

14 When she recognized Peter’s voice, because of her joy she did not open the gate, but ran in and announced that Peter was standing in front of the gate.

15 Da sagde de til hende: "Du raser." Men hun stod fast på, at det var således. Men de sagde: "Det er hans Engel."

15 They said to her, “You are out of your mind!” But she kept insisting that it was so. They kept saying, “It is his angel.”

16 Men Peter blev ved at banke på, og da de lukkede op, så de ham og bleve forbavsede.

16 But Peter continued knocking; and when they had opened the door, they saw him and were amazed.

17 Da vinkede han til dem med Hånden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: "Forkynder Jakob og Brødrene dette!" Og han gik ud og drog til et andet Sted.

17 But motioning to them with his hand to be silent, he described to them how the Lord had led him out of the prison. And he said, “Report these things to James and the brethren.” Then he left and went to another place.

18 Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.

18 Now when day came, there was no small disturbance among the soldiers as to what could have become of Peter.

19 Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.

19 When Herod had searched for him and had not found him, he examined the guards and ordered that they be led away to execution. Then he went down from Judea to Caesarea and was spending time there.

20 Men han lå i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, på deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.

20 Now he was very angry with the people of Tyre and Sidon; and with one accord they came to him, and having won over Blastus the king’s chamberlain, they were asking for peace, because their country was fed by the king’s country.

21 Men på en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig på Tronen og holdt en Tale til dem,

21 On an appointed day Herod, having put on his royal apparel, took his seat on the rostrum and began delivering an address to them.

22 Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes."

22 The people kept crying out, “The voice of a god and not of a man!”

23 Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udåndede.

23 And immediately an angel of the Lord struck him because he did not give God the glory, and he was eaten by worms and died.

24 Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.

24 But the word of the Lord continued to grow and to be multiplied.

25 Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig. 

25 And Barnabas and Saul returned from Jerusalem when they had fulfilled their mission, taking along with them John, who was also called Mark.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org