1 Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;

1 “Man, who is born of woman,Is short-lived and full of turmoil.

2 han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.

2 “Like a flower he comes forth and withers.He also flees like a shadow and does not remain.

3 Og på ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!

3 “You also open Your eyes on himAnd bring him into judgment with Yourself.

4 Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!

4 “Who can make the clean out of the unclean?No one!

5 Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,

5 “Since his days are determined,The number of his months is with You;And his limits You have set so that he cannot pass.

6 tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!

6 “Turn Your gaze from him that he may rest,Until he fulfills his day like a hired man.

7 Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;

7 “For there is hope for a tree,When it is cut down, that it will sprout again,And its shoots will not fail.

8 ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:

8 “Though its roots grow old in the groundAnd its stump dies in the dry soil,

9 lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;

9 At the scent of water it will flourishAnd put forth sprigs like a plant.

10 men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?

10 “But man dies and lies prostrate.Man expires, and where is he?

11 Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,

11 “As water evaporates from the sea,And a river becomes parched and dried up,

12 så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.

12 So man lies down and does not rise.Until the heavens are no longer,He will not awake nor be aroused out of his sleep.

13 Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu!

13 “Oh that You would hide me in Sheol,That You would conceal me until Your wrath returns to You,That You would set a limit for me and remember me!

14 Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;

14 “If a man dies, will he live again?All the days of my struggle I will waitUntil my change comes.

15 du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!

15 “You will call, and I will answer You;You will long for the work of Your hands.

16 Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,

16 “For now You number my steps,You do not observe my sin.

17 forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.

17 “My transgression is sealed up in a bag,And You wrap up my iniquity.

18 Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,

18 “But the falling mountain crumbles away,And the rock moves from its place;

19 som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.

19 Water wears away stones,Its torrents wash away the dust of the earth;So You destroy man’s hope.

20 For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.

20 “You forever overpower him and he departs;You change his appearance and send him away.

21 Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;

21 “His sons achieve honor, but he does not know it;Or they become insignificant, but he does not perceive it.

22 ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg. 

22 “But his body pains him,And he mourns only for himself.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org