1 Nogen Tid efter tildrog følgende sig. Davids Søn Absalon havde en smuk Søster, som hed Tamar, og Davids Søn Amnon fattede Kærlighed til hende.

1 Now it was after this that Absalom the son of David had a beautiful sister whose name was Tamar, and Amnon the son of David loved her.

2 Amnon blev syg af Attrå efter sin Søster Tamar; thi hun var Jomfru, og Amnon øjnede ingen Mulighed for at få sin Vilje med hende.

2 Amnon was so frustrated because of his sister Tamar that he made himself ill, for she was a virgin, and it seemed hard to Amnon to do anything to her.

3 Men Amnon havde en Ven ved Navn Jonadab, en Søn af Davids Broder Sjim'a, og denne Jonadab var en såre klog Mand;

3 But Amnon had a friend whose name was Jonadab, the son of Shimeah, David’s brother; and Jonadab was a very shrewd man.

4 han sagde til ham: "Hvorfor er du så elendig hver Morgen, Kongesøn? Vil du ikke sige mig det?" Amnon svarede: "Jeg elsker min Broder Absalons Søster Tamar!"

4 He said to him, “O son of the king, why are you so depressed morning after morning? Will you not tell me?” Then Amnon said to him, “I am in love with Tamar, the sister of my brother Absalom.”

5 Da sagde Jonadab til ham: "Læg dig til Sengs og lad, som du er syg! Når så din Fader kommer for at se til dig, skal du sige: Lad min Søster Tamar komme og give mig noget at spise! Når hun laver Maden i mit Påsyn, så at jeg kan se det, og hun selv giver mig den, kan jeg spise."

5 Jonadab then said to him, “Lie down on your bed and pretend to be ill; when your father comes to see you, say to him, ‘Please let my sister Tamar come and give me some food to eat, and let her prepare the food in my sight, that I may see it and eat from her hand.’”

6 Så gik Amnon til Sengs og lod. som han var syg; og da Kongen kom for at se til ham, sagde Amnon til Kongen: "Lad min Søster Tamar komme og lave et Par Kager i mit Påsyn og selv give mig dem: så kan jeg spise."

6 So Amnon lay down and pretended to be ill; when the king came to see him, Amnon said to the king, “Please let my sister Tamar come and make me a couple of cakes in my sight, that I may eat from her hand.”

7 David sendte da Bud ind i Huset til Tamar og lod sige: "Gå over til din Broder Amnons Hus og lav Mad til ham!"

7 Then David sent to the house for Tamar, saying, “Go now to your brother Amnon’s house, and prepare food for him.”

8 Og Tamar gik over til sin Broder Amnons Hus, hvor han lå til Sengs, tog Dejen, æltede den og lavede Kagerne i hans Påsyn og bagte dem;

8 So Tamar went to her brother Amnon’s house, and he was lying down. And she took dough, kneaded it, made cakes in his sight, and baked the cakes.

9 derpå tog hun Panden og hældte dem ud i hans Påsyn; Amnon vilde dog ikke spise, men sagde: "Lad alle gå udenfor!" Og da de alle var gået udenfor,

9 She took the pan and dished them out before him, but he refused to eat. And Amnon said, “Have everyone go out from me.” So everyone went out from him.

10 sagde Amnon til Tamar: "Bær Maden ind i Inderværelset og lad mig få den af din egen Hånd!" Da tog Tamar Kagerne, som hun havde lavet, og bar dem ind i Inderværelset til sin Broder Amnon.

10 Then Amnon said to Tamar, “Bring the food into the bedroom, that I may eat from your hand.” So Tamar took the cakes which she had made and brought them into the bedroom to her brother Amnon.

11 Men da hun bar dem hen til ham, for at han skulde spise, greb han fat i hende og sagde: "Kom og lig hos mig, Søster!"

11 When she brought them to him to eat, he took hold of her and said to her, “Come, lie with me, my sister.”

12 Men hun sagde: "Nej, Broder! Krænk mig ikke! Således gør man ikke i Israel! Øv dog ikke denne Skændselsdåd!

12 But she answered him, “No, my brother, do not violate me, for such a thing is not done in Israel; do not do this disgraceful thing!

13 Hvor skulde jeg gå hen med min Skam? Og du vilde blive regnet blandt Dårer i Israel! Tal hellere med Kongen; han nægter dig ikke at få mig!"

13 As for me, where could I get rid of my reproach? And as for you, you will be like one of the fools in Israel. Now therefore, please speak to the king, for he will not withhold me from you.”

14 Han, vilde dog ikke høre hende, men tog hende med Vold, krænkede hende og lå hos hende.

14 However, he would not listen to her; since he was stronger than she, he violated her and lay with her.

15 Men bagefter hadede Amnon hende med et såre stort Had; ja det Had, han følte mod hende, var større end den Kærlighed, han havde båret til hende. Og Amnon sagde til hende: "Stå op og gå din Vej!"

15 Then Amnon hated her with a very great hatred; for the hatred with which he hated her was greater than the love with which he had loved her. And Amnon said to her, “Get up, go away!”

16 Da sagde hun til ham: "Nej, Broder! Den Udåd, at du nu jager mig bort, er endnu større end den anden, du øvede imod mig!" Han vilde dog ikke høre hende,

16 But she said to him, “No, because this wrong in sending me away is greater than the other that you have done to me!” Yet he would not listen to her.

17 men kaldte på den unge Mand, der var hans Tjener, og sagde: "Få mig hende der ud af Huset og stæng Døren efter hende!"

17 Then he called his young man who attended him and said, “Now throw this woman out of my presence, and lock the door behind her.”

18 Hun bar en fodsid Kjortel med Ærmer; thi således klædte Jomfruerne blandt Kongedøtrene sig fordum. Tjeneren førte hende da ud af Huset og stængede Døren efter hende.

18 Now she had on a long-sleeved garment; for in this manner the virgin daughters of the king dressed themselves in robes. Then his attendant took her out and locked the door behind her.

19 Men Tamar strøede Aske på sit Hoved og sønderrev den fodside Kjortel, hun havde på, og tog sig til Hovedet og skreg ustandseligt, medens hun gik bort.

19 Tamar put ashes on her head and tore her long-sleeved garment which was on her; and she put her hand on her head and went away, crying aloud as she went.

20 Da sagde hendes Broder Absalon til hende: "Har din Broder Amnon været hos dig? Ti nu stille, Søster! Han er jo din Broder; tag dig ikke den Sag nær!" Tamar sad da ensom hen i sin Broder Absalons Hus.

20 Then Absalom her brother said to her, “Has Amnon your brother been with you? But now keep silent, my sister, he is your brother; do not take this matter to heart.” So Tamar remained and was desolate in her brother Absalom’s house.

21 Da Kong David hørte alt dette, blev han meget vred; men han bebrejdede ikke sin Søn Amnon noget, thi han elskede ham, fordi han var hans førstefødte.

21 Now when King David heard of all these matters, he was very angry.

22 Og Absalon talte ikke til Amnon, hverken ondt eller godt; thi Absalon hadede Amnon, fordi han havde krænket hans Søster Tamar.

22 But Absalom did not speak to Amnon either good or bad; for Absalom hated Amnon because he had violated his sister Tamar.

23 Men et Par År efter holdt Absalon Fåreklipning i Ba'al-Hazor, som ligger ved Efraim, og dertil indbød Absalon alle Kongesønnerne.

23 Now it came about after two full years that Absalom had sheepshearers in Baal-hazor, which is near Ephraim, and Absalom invited all the king’s sons.

24 Absalon kom til Kongen og sagde: "Se, din Træl holder Fåreklipning; vil ikke Kongen og hans Folk tage med din Træl derhen?"

24 Absalom came to the king and said, “Behold now, your servant has sheepshearers; please let the king and his servants go with your servant.”

25 Men Kongen sagde til Absalon: "Nej, min Søn! Vi vil ikke alle gå med, for at vi ikke skal falde dig til Byrde!" Og skønt han nødte ham, vilde han ikke gå med, men tog Afsked med ham.

25 But the king said to Absalom, “No, my son, we should not all go, for we will be burdensome to you.” Although he urged him, he would not go, but blessed him.

26 Da sagde Absalon: "Så lad i alt Fald min Broder Amnon gå med!" Men Kongen sagde til ham: "Hvorfor skal han med?"

26 Then Absalom said, “If not, please let my brother Amnon go with us.” And the king said to him, “Why should he go with you?”

27 Da Absalon nødte ham, lod han dog Amnon og de andre Kongesønner gå med. Og Absalon gjorde et kongeligt Gæstebud.

27 But when Absalom urged him, he let Amnon and all the king’s sons go with him.

28 Men Absalon gav sine Folk den Befaling: "Pas på, når Vinen er gået Amnon til Hovedet; når jeg så siger til eder: Hug Amnon ned! dræb ham så! Frygt ikke; det er mig, som befaler jer det. Tag Mod til jer og vis jer som kække Mænd!"

28 Absalom commanded his servants, saying, “See now, when Amnon’s heart is merry with wine, and when I say to you, ‘Strike Amnon,’ then put him to death. Do not fear; have not I myself commanded you? Be courageous and be valiant.”

29 Absalons Folk gjorde ved Amnon, som Absalon havde befalet. Da brød alle Kongesønnerne op, besteg deres Muldyr og flyede.

29 The servants of Absalom did to Amnon just as Absalom had commanded. Then all the king’s sons arose and each mounted his mule and fled.

30 Medens de endnu var undervejs, nåede det Rygte David: "Absalon har hugget alle Kongesønnerne ned, ikke en eneste er tilbage af dem!"

30 Now it was while they were on the way that the report came to David, saying, “Absalom has struck down all the king’s sons, and not one of them is left.”

31 Da stod Kongen op, sønderrev sine Klæder og lagde sig på Jorden; også alle hans Folk, som stod hos, sønderrev deres Klæder.

31 Then the king arose, tore his clothes and lay on the ground; and all his servants were standing by with clothes torn.

32 Men Jonadab Davids Broder Sjim'as Søn, tog til Orde og sagde: "Min Herre må ikke tro, at de har dræbt alle de unge Kongesønner; kun Amnon er død, thi der har været noget ved Absalons Mund, som ikke varslede godt, lige siden den Dag Amnon krænkede hans Søster Tamar.

32 Jonadab, the son of Shimeah, David’s brother, responded, “Do not let my lord suppose they have put to death all the young men, the king’s sons, for Amnon alone is dead; because by the intent of Absalom this has been determined since the day that he violated his sister Tamar.

33 Derfor må min Herre Kongen ikke, tage sig det nær og tro, at alle Kongesønnerne er døde. Kun Amnon er død!"

33 Now therefore, do not let my lord the king take the report to heart, namely, ‘all the king’s sons are dead,’ for only Amnon is dead.”

34 Da den unge Mand, som holdt Udkig, så ud, fik han Øje på en Mængde Mennesker, som kom ned ad Skråningen på Vejen til Horonajim, og han gik ind og meldte Kongen: "Jeg kan se, der kommer Mennesker ned ad Bjergsiden på Vejen til Horonajim."

34 Now Absalom had fled. And the young man who was the watchman raised his eyes and looked, and behold, many people were coming from the road behind him by the side of the mountain.

35 Da sagde Jonadab til Kongen: "Der kommer Kongesønnerne; det er, som din Træl sagde!"

35 Jonadab said to the king, “Behold, the king’s sons have come; according to your servant’s word, so it happened.”

36 Og som han havde sagt det, kom Kongesønnerne, og de brast i Gråd; også Kongen og alle hans folk brast i heftig Gråd.

36 As soon as he had finished speaking, behold, the king’s sons came and lifted their voices and wept; and also the king and all his servants wept very bitterly.

37 Men Absalon flygtede og begav sig til Kong Talmaj, Ammihuds Søn, i Gesjur. Og Kongen sørgede over sin Søn i al den Tid.

37 Now Absalom fled and went to Talmai the son of Ammihud, the king of Geshur. And David mourned for his son every day.

38 Da Absalon flygtede, begav han sig til Gesjur, og der blev han tre År.

38 So Absalom had fled and gone to Geshur, and was there three years.

39 Men Kongen begyndte at længes inderligt efter Absalon, thi han havde trøstet sig over Amnons Død. 

39 The heart of King David longed to go out to Absalom; for he was comforted concerning Amnon, since he was dead.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org