1 Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.

1 After the uproar had ceased, Paul sent for the disciples, and when he had exhorted them and taken his leave of them, he left to go to Macedonia.

2 Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.

2 When he had gone through those districts and had given them much exhortation, he came to Greece.

3 Der tilbragte han tre Måneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.

3 And there he spent three months, and when a plot was formed against him by the Jews as he was about to set sail for Syria, he decided to return through Macedonia.

4 Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.

4 And he was accompanied by Sopater of Berea, the son of Pyrrhus, and by Aristarchus and Secundus of the Thessalonians, and Gaius of Derbe, and Timothy, and Tychicus and Trophimus of Asia.

5 Disse droge forud og biede på os i Troas;

5 But these had gone on ahead and were waiting for us at Troas.

6 men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

6 We sailed from Philippi after the days of Unleavened Bread, and came to them at Troas within five days; and there we stayed seven days.

7 Men på den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

7 On the first day of the week, when we were gathered together to break bread, Paul began talking to them, intending to leave the next day, and he prolonged his message until midnight.

8 Men der var mange Lamper i Salen ovenpå, hvor vi vare samlede.

8 There were many lamps in the upper room where we were gathered together.

9 Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen så længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.

9 And there was a young man named Eutychus sitting on the window sill, sinking into a deep sleep; and as Paul kept on talking, he was overcome by sleep and fell down from the third floor and was picked up dead.

10 Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham."

10 But Paul went down and fell upon him, and after embracing him, he said, “Do not be troubled, for his life is in him.”

11 Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.

11 When he had gone back up and had broken the bread and eaten, he talked with them a long while until daybreak, and then left.

12 Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

12 They took away the boy alive, and were greatly comforted.

13 Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi således havde han bestemt det, da han selv vilde gå til Fods.

13 But we, going ahead to the ship, set sail for Assos, intending from there to take Paul on board; for so he had arranged it, intending himself to go by land.

14 Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.

14 And when he met us at Assos, we took him on board and came to Mitylene.

15 Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige udfor Kios; Dagen derpå lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.

15 Sailing from there, we arrived the following day opposite Chios; and the next day we crossed over to Samos; and the day following we came to Miletus.

16 Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem på Pinsedagen, om det var ham muligt.

16 For Paul had decided to sail past Ephesus so that he would not have to spend time in Asia; for he was hurrying to be in Jerusalem, if possible, on the day of Pentecost.

17 Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.

17 From Miletus he sent to Ephesus and called to him the elders of the church.

18 Og da de kom til ham, sagde han til dem: "I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,

18 And when they had come to him, he said to them,“You yourselves know, from the first day that I set foot in Asia, how I was with you the whole time,

19 idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Tårer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;

19 serving the Lord with all humility and with tears and with trials which came upon me through the plots of the Jews;

20 hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,

20 how I did not shrink from declaring to you anything that was profitable, and teaching you publicly and from house to house,

21 idet jeg vidnede både for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen på vor Herre Jesus Kristus.

21 solemnly testifying to both Jews and Greeks of repentance toward God and faith in our Lord Jesus Christ.

22 Og nu se, bunden af Ånden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,

22 And now, behold, bound by the Spirit, I am on my way to Jerusalem, not knowing what will happen to me there,

23 kun, at den Helligånd i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.

23 except that the Holy Spirit solemnly testifies to me in every city, saying that bonds and afflictions await me.

24 Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har fået af den Herre Jesus, at vidne om Guds Nådes Evangelium.

24 But I do not consider my life of any account as dear to myself, so that I may finish my course and the ministry which I received from the Lord Jesus, to testify solemnly of the gospel of the grace of God.

25 Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.

25 “And now, behold, I know that all of you, among whom I went about preaching the kingdom, will no longer see my face.

26 Derfor vidner jeg for eder på denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;

26 Therefore, I testify to you this day that I am innocent of the blood of all men.

27 thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Råd.

27 For I did not shrink from declaring to you the whole purpose of God.

28 Så giver Agt på eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligånd satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.

28 Be on guard for yourselves and for all the flock, among which the Holy Spirit has made you overseers, to shepherd the church of God which He purchased with His own blood.

29 Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.

29 I know that after my departure savage wolves will come in among you, not sparing the flock;

30 Og af eders egen Midte skal der opstå Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.

30 and from among your own selves men will arise, speaking perverse things, to draw away the disciples after them.

31 Derfor våger og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre År, Nat og Dag, at påminde hver enkelt med Tårer.

31 Therefore be on the alert, remembering that night and day for a period of three years I did not cease to admonish each one with tears.

32 Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Nådes Ord, som formår at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.

32 And now I commend you to God and to the word of His grace, which is able to build you up and to give you the inheritance among all those who are sanctified.

33 Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.

33 I have coveted no one’s silver or gold or clothes.

34 I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.

34 You yourselves know that these hands ministered to my own needs and to the men who were with me.

35 Jeg viste eder i alle Ting, at således bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: "Det er saligere at give end at tage."

35 In everything I showed you that by working hard in this manner you must help the weak and remember the words of the Lord Jesus, that He Himself said, ‘It is more blessed to give than to receive.’”

36 Og da han havde sagt dette, faldt han på sine Knæ og bad med dem alle.

36 When he had said these things, he knelt down and prayed with them all.

37 Og de brast alle i heftig Gråd, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.

37 And they began to weep aloud and embraced Paul, and repeatedly kissed him,

38 Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Så ledsagede de ham til Skibet. 

38 grieving especially over the word which he had spoken, that they would not see his face again. And they were accompanying him to the ship.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org