1 Derfor lader også os, efterdi vi have så stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,

1 Therefore, since we have so great a cloud of witnesses surrounding us, let us also lay aside every encumbrance and the sin which so easily entangles us, and let us run with endurance the race that is set before us,

2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde på højre Side af Guds Trone.

2 fixing our eyes on Jesus, the author and perfecter of faith, who for the joy set before Him endured the cross, despising the shame, and has sat down at the right hand of the throne of God.

3 Ja, tænker på ham, som har udholdt en sådan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle,

3 For consider Him who has endured such hostility by sinners against Himself, so that you will not grow weary and lose heart.

4 Endnu have I ikke stået imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,

4 You have not yet resisted to the point of shedding blood in your striving against sin;

5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: "Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, når du revses af ham;

5 and you have forgotten the exhortation which is addressed to you as sons,My son, do not regard lightly the discipline of the Lord,Nor faint when you are reproved by Him;

6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slår hårdelig hver Søn, som han tager sig af."

6 For those whom the Lord loves He disciplines,And He scourges every son whom He receives.”

7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?

7 It is for discipline that you endure; God deals with you as with sons; for what son is there whom his father does not discipline?

8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fået Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.

8 But if you are without discipline, of which all have become partakers, then you are illegitimate children and not sons.

9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Åndernes Fader og leve?

9 Furthermore, we had earthly fathers to discipline us, and we respected them; shall we not much rather be subject to the Father of spirits, and live?

10 thi hine tugtede os for nogle få Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle få Del i hans Hellighed.

10 For they disciplined us for a short time as seemed best to them, but He disciplines us for our good, so that we may share His holiness.

11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.

11 All discipline for the moment seems not to be joyful, but sorrowful; yet to those who have been trained by it, afterwards it yields the peaceful fruit of righteousness.

12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,

12 Therefore, strengthen the hands that are weak and the knees that are feeble,

13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.

13 and make straight paths for your feet, so that the limb which is lame may not be put out of joint, but rather be healed.

14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;

14 Pursue peace with all men, and the sanctification without which no one will see the Lord.

15 og ser til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;

15 See to it that no one comes short of the grace of God; that no root of bitterness springing up causes trouble, and by it many be defiled;

16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.

16 that there be no immoral or godless person like Esau, who sold his own birthright for a single meal.

17 Thi I vide, at han også siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Tårer.

17 For you know that even afterwards, when he desired to inherit the blessing, he was rejected, for he found no place for repentance, though he sought for it with tears.

18 I ere jo ikke komne til en håndgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,

18 For you have not come to a mountain that can be touched and to a blazing fire, and to darkness and gloom and whirlwind,

19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere måtte tales til dem.

19 and to the blast of a trumpet and the sound of words which sound was such that those who heard begged that no further word be spoken to them.

20 Thi de kunde ikke bære det, som blev påbudt: "Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes".

20 For they could not bear the command, “If even a beast touches the mountain, it will be stoned.”

21 Og - så frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forfærdet og bæver."

21 And so terrible was the sight, that Moses said, “I am full of fear and trembling.”

22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare

22 But you have come to Mount Zion and to the city of the living God, the heavenly Jerusalem, and to myriads of angels,

23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Ånder

23 to the general assembly and church of the firstborn who are enrolled in heaven, and to God, the Judge of all, and to the spirits of the righteous made perfect,

24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.

24 and to Jesus, the mediator of a new covenant, and to the sprinkled blood, which speaks better than the blood of Abel.

25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi når de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord på Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, når vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,

25 See to it that you do not refuse Him who is speaking. For if those did not escape when they refused him who warned them on earth, much less will we escape who turn away from Him who warns from heaven.

26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men også Himmelen."

26 And His voice shook the earth then, but now He has promised, saying, “Yet once more I will shake not only the earth, but also the heaven.”

27 Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.

27 This expression, “Yet once more,” denotes the removing of those things which can be shaken, as of created things, so that those things which cannot be shaken may remain.

28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, så lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.

28 Therefore, since we receive a kingdom which cannot be shaken, let us show gratitude, by which we may offer to God an acceptable service with reverence and awe;

29 Thi vor Gud er en fortærende Ild. 

29 for our God is a consuming fire.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org