1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

1 “But now those younger than I mock me,Whose fathers I disdained to put with the dogs of my flock.

2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

2 “Indeed, what good was the strength of their hands to me?Vigor had perished from them.

3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

3 “From want and famine they are gauntWho gnaw the dry ground by night in waste and desolation,

4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

4 Who pluck mallow by the bushes,And whose food is the root of the broom shrub.

5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

5 “They are driven from the community;They shout against them as against a thief,

6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

6 So that they dwell in dreadful valleys,In holes of the earth and of the rocks.

7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

7 “Among the bushes they cry out;Under the nettles they are gathered together.

8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

8 “Fools, even those without a name,They were scourged from the land.

9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

9 “And now I have become their taunt,I have even become a byword to them.

10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

10 “They abhor me and stand aloof from me,And they do not refrain from spitting at my face.

11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

11 “Because He has loosed His bowstring and afflicted me,They have cast off the bridle before me.

12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

12 “On the right hand their brood arises;They thrust aside my feet and build up against me their ways of destruction.

13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

13 “They break up my path,They profit from my destruction;No one restrains them.

14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

14 “As through a wide breach they come,Amid the tempest they roll on.

15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

15 “Terrors are turned against me;They pursue my honor as the wind,And my prosperity has passed away like a cloud.

16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

16 “And now my soul is poured out within me;Days of affliction have seized me.

17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

17 “At night it pierces my bones within me,And my gnawing pains take no rest.

18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

18 “By a great force my garment is distorted;It binds me about as the collar of my coat.

19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

19 “He has cast me into the mire,And I have become like dust and ashes.

20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

20 “I cry out to You for help, but You do not answer me;I stand up, and You turn Your attention against me.

21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

21 “You have become cruel to me;With the might of Your hand You persecute me.

22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

22 “You lift me up to the wind and cause me to ride;And You dissolve me in a storm.

23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

23 “For I know that You will bring me to deathAnd to the house of meeting for all living.

24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

24 “Yet does not one in a heap of ruins stretch out his hand,Or in his disaster therefore cry out for help?

25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

25 “Have I not wept for the one whose life is hard?Was not my soul grieved for the needy?

26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

26 “When I expected good, then evil came;When I waited for light, then darkness came.

27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

27 “I am seething within and cannot relax;Days of affliction confront me.

28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

28 “I go about mourning without comfort;I stand up in the assembly and cry out for help.

29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

29 “I have become a brother to jackalsAnd a companion of ostriches.

30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

30 “My skin turns black on me,And my bones burn with fever.

31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd! 

31 “Therefore my harp is turned to mourning,And my flute to the sound of those who weep.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org