1 Så tog Job til Orde og svarede:

1 Then Job answered,

2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

2 “In truth I know that this is so;But how can a man be in the right before God?

3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!

3 “If one wished to dispute with Him,He could not answer Him once in a thousand times.

4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?

4 “Wise in heart and mighty in strength,Who has defied Him without harm?

5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,

5 “It is God who removes the mountains, they know not how,When He overturns them in His anger;

6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;

6 Who shakes the earth out of its place,And its pillars tremble;

7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,

7 Who commands the sun not to shine,And sets a seal upon the stars;

8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,

8 Who alone stretches out the heavensAnd tramples down the waves of the sea;

9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,

9 Who makes the Bear, Orion and the Pleiades,And the chambers of the south;

10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

10 Who does great things, unfathomable,And wondrous works without number.

11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;

11 “Were He to pass by me, I would not see Him;Were He to move past me, I would not perceive Him.

12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"

12 “Were He to snatch away, who could restrain Him?Who could say to Him, ‘What are You doing?’

13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;

13 “God will not turn back His anger;Beneath Him crouch the helpers of Rahab.

14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

14 “How then can I answer Him,And choose my words before Him?

15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

15 “For though I were right, I could not answer;I would have to implore the mercy of my judge.

16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,

16 “If I called and He answered me,I could not believe that He was listening to my voice.

17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,

17 “For He bruises me with a tempestAnd multiplies my wounds without cause.

18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.

18 “He will not allow me to get my breath,But saturates me with bitterness.

19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!

19 “If it is a matter of power, behold, He is the strong one!And if it is a matter of justice, who can summon Him?

20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

20 “Though I am righteous, my mouth will condemn me;Though I am guiltless, He will declare me guilty.

21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

21 “I am guiltless;I do not take notice of myself;I despise my life.

22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!

22 “It is all one; therefore I say,‘He destroys the guiltless and the wicked.’

23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;

23 “If the scourge kills suddenly,He mocks the despair of the innocent.

24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

24 “The earth is given into the hand of the wicked;He covers the faces of its judges.If it is not He, then who is it?

25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,

25 “Now my days are swifter than a runner;They flee away, they see no good.

26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.

26 “They slip by like reed boats,Like an eagle that swoops on its prey.

27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"

27 “Though I say, ‘I will forget my complaint,I will leave off my sad countenance and be cheerful,’

28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

28 I am afraid of all my pains,I know that You will not acquit me.

29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?

29 “I am accounted wicked,Why then should I toil in vain?

30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,

30 “If I should wash myself with snowAnd cleanse my hands with lye,

31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.

31 Yet You would plunge me into the pit,And my own clothes would abhor me.

32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;

32 “For He is not a man as I am that I may answer Him,That we may go to court together.

33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!

33 “There is no umpire between us,Who may lay his hand upon us both.

34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,

34 “Let Him remove His rod from me,And let not dread of Him terrify me.

35 da talte jeg uden at frygte ham,, thi min Dom om mig selv er en anden! 

35 “Then I would speak and not fear Him;But I am not like that in myself.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org