1 Hvor Guldet blev sort, og skæmmet det ædle metal, de hellige Stene slængt hen på Gadernes Hjørner!

1 How dark the gold has become,How the pure gold has changed!The sacred stones are poured outAt the corner of every street.

2 Zions de dyre Sønner, der opvejed Guld, kun regnet for Lerkar, Pottemagerhænders Værk

2 The precious sons of Zion,Weighed against fine gold,How they are regarded as earthen jars,The work of a potter’s hands!

3 Selv Sjakaler byder Brystet til, giver Ungerne Die, men mit Folks Datter blev grum som Ørkenens Strudse.

3 Even jackals offer the breast,They nurse their young;But the daughter of my people has become cruelLike ostriches in the wilderness.

4 Den spædes Tunge hang fast ved Ganen af Tørst, Børnene tigged om Brød, og ingen gav dem.

4 The tongue of the infant cleavesTo the roof of its mouth because of thirst;The little ones ask for bread,But no one breaks it for them.

5 Folk, som levede lækkert, omkom på Gaden; Folk, som var båret på Purpur, favnede Skarnet.

5 Those who ate delicaciesAre desolate in the streets;Those reared in purpleEmbrace ash pits.

6 Mit Folks Datters Brøde var større end Synden i Sodom, som brat blev styrted, så Hænder ej rørtes derinde.

6 For the iniquity of the daughter of my peopleIs greater than the sin of Sodom,Which was overthrown as in a moment,And no hands were turned toward her.

7 Hendes Fyrster var renere end Sne, mer hvide end Mælk, deres Legeme rødere end Koral, som Safir deres Årer;

7 Her consecrated ones were purer than snow,They were whiter than milk;They were more ruddy in body than corals,Their polishing was like lapis lazuli.

8 mer sorte end Sod ser de ud, kan ej kendes på Gaden, Huden hænger ved Knoglerne, tør som Træ.

8 Their appearance is blacker than soot,They are not recognized in the streets;Their skin is shriveled on their bones,It is withered, it has become like wood.

9 Sværdets Ofre var bedre farne end Sultens, som svandt hen, dødsramte, af Mangel på Markens Grøde.

9 Better are those slain with the swordThan those slain with hunger;For they pine away, being strickenFor lack of the fruits of the field.

10 Blide kvinders Hænder kogte deres Børn; da mit Folks Datter brød sammen, blev de dem til Føde.

10 The hands of compassionate womenBoiled their own children;They became food for themBecause of the destruction of the daughter of my people.

11 HERREN køled sin Vrede, udøste sin Harmglød,. han tændte i Zion en Ild, dets Grundvolde åd den.

11 The Lord has accomplished His wrath,He has poured out His fierce anger;And He has kindled a fire in ZionWhich has consumed its foundations.

12 Ej troede Jordens Konger, ja ingen i Verden, at Uven og Fjende skulde stå i Jerusalems Porte.

12 The kings of the earth did not believe,Nor did any of the inhabitants of the world,That the adversary and the enemyCould enter the gates of Jerusalem.

13 Det var for Profeternes Synd, for Præsternes Brøde, som i dets Midte udgød retfærdiges Blod.

13 Because of the sins of her prophetsAnd the iniquities of her priests,Who have shed in her midstThe blood of the righteous;

14 De vanked som blinde på Gaderne, tilsølet af Blod, rørte med Klæderne Ting, som ikke må røres.

14 They wandered, blind, in the streets;They were defiled with bloodSo that no one could touch their garments.

15 "Var jer! En uren!" råbte man; "Var jer dog for dem!" Når de flyr og vanker, råber man: "Bliv ikke her!"

15 “Depart! Unclean!” they cried of themselves.“Depart, depart, do not touch!”So they fled and wandered;Men among the nations said,“They shall not continue to dwell with us.”

16 HERREN spredte dem selv, han så dem ej mer, Præster regned man ej eller ynked Profeter.

16 The presence of the Lord has scattered them,He will not continue to regard them;They did not honor the priests,They did not favor the elders.

17 End smægted vort Blik efter Hjælp, men kun for at skuffes, på Varden spejded vi efter det Folk, der ej hjælper.

17 Yet our eyes failed,Looking for help was useless;In our watching we have watchedFor a nation that could not save.

18 De lured på vort Fjed, fra Torvene holdt vi os borte; Enden var nær, vore Dage var omme, ja, Enden var kommet.

18 They hunted our stepsSo that we could not walk in our streets;Our end drew near,Our days were finishedFor our end had come.

19 Mer snare end Himlens Ørne var de, som jog os, på Bjergene satte de efter os, lured i Ørkenen,

19 Our pursuers were swifterThan the eagles of the sky;They chased us on the mountains,They waited in ambush for us in the wilderness.

20 vor Livsånde, HERRENs Salvede, blev fanget i deres Grave, han, i hvis Skygge vi tænkte at leve blandt Folkene.

20 The breath of our nostrils, the Lord’s anointed,Was captured in their pits,Of whom we had said, “Under his shadowWe shall live among the nations.”

21 Glæd dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Også dig skal Bægeret nå, du skal blotte dig drukken.

21 Rejoice and be glad, O daughter of Edom,Who dwells in the land of Uz;But the cup will come around to you as well,You will become drunk and make yourself naked.

22 Din Skyld er til Ende, Zion, du forvises ej mer; han hjemsøger, Edom, din Skyld, afslører dine Synder. 

22 The punishment of your iniquity has been completed, O daughter of Zion;He will exile you no longer.But He will punish your iniquity, O daughter of Edom;He will expose your sins!

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org