1 (63:20) Gid du sønderrev Himlen og steg ned, så Bjergene vakled for dit Åsyn!

1 Oh, that You would rend the heavens and come down,That the mountains might quake at Your presence—

2 (64:1) Som Vokset smelter i Ild, så lad Ild fortære dine Fjender, at dit Navn må kendes iblandt dem, og Folkene bæve for dit Åsyn,

2 As fire kindles the brushwood, as fire causes water to boil—To make Your name known to Your adversaries,That the nations may tremble at Your presence!

3 (64:2) når du gør Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit Åsyn vakler Bjergene

3 When You did awesome things which we did not expect,You came down, the mountains quaked at Your presence.

4 (64:3) og som ingen Sinde er hørt. Intet Øre har hørt, intet Øje har set en Gud uden dig, som hjælper den, der håber på ham.

4 For from days of old they have not heard or perceived by ear,Nor has the eye seen a God besides You,Who acts in behalf of the one who waits for Him.

5 (64:4) Du ser til dem, der øver Retfærd og kommer dine Veje i Hu. Men se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.

5 You meet him who rejoices in doing righteousness,Who remembers You in Your ways.Behold, You were angry, for we sinned,We continued in them a long time;And shall we be saved?

6 (64:5) Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som løvet, vort Brøde bortvejred os som Vinden.

6 For all of us have become like one who is unclean,And all our righteous deeds are like a filthy garment;And all of us wither like a leaf,And our iniquities, like the wind, take us away.

7 (64:6) Ingen påkaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig; thi du skjulte dit Åsyn for os og gav os vor Brøde i Vold.

7 There is no one who calls on Your name,Who arouses himself to take hold of You;For You have hidden Your face from usAnd have delivered us into the power of our iniquities.

8 (64:7) Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet os, Værk af din Hånd er vi alle.

8 But now, O Lord, You are our Father,We are the clay, and You our potter;And all of us are the work of Your hand.

9 (64:8) Vredes ej, HERRE, så såre, kom ej evigt Brøde i Hu, se dog til, vi er alle dit Folk!

9 Do not be angry beyond measure, O Lord,Nor remember iniquity forever;Behold, look now, all of us are Your people.

10 (64:9) Dine hellige Byer er Ørk, Zion er blevet en Ørk, Jerusalem ligger i Grus;

10 Your holy cities have become a wilderness,Zion has become a wilderness,Jerusalem a desolation.

11 (64:10) vort hellige, herlige Tempel, hvor Fædrene priste dig, er blevet Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede.

11 Our holy and beautiful house,Where our fathers praised You,Has been burned by fire;And all our precious things have become a ruin.

12 (64:11) Ser du roligt HERRE, på sligt, kan du tie og bøje os så dybt? 

12 Will You restrain Yourself at these things, O Lord?Will You keep silent and afflict us beyond measure?

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org