1 Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.

1 Now He was also saying to the disciples, “There was a rich man who had a manager, and this manager was reported to him as squandering his possessions.

2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.

2 And he called him and said to him, ‘What is this I hear about you? Give an accounting of your management, for you can no longer be manager.’

3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.

3 The manager said to himself, ‘What shall I do, since my master is taking the management away from me? I am not strong enough to dig; I am ashamed to beg.

4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.

4 I know what I shall do, so that when I am removed from the management people will welcome me into their homes.’

5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?

5 And he summoned each one of his master’s debtors, and he began saying to the first, ‘How much do you owe my master?’

6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!

6 And he said, ‘A hundred measures of oil.’ And he said to him, ‘Take your bill, and sit down quickly and write fifty.’

7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!

7 Then he said to another, ‘And how much do you owe?’ And he said, ‘A hundred measures of wheat.’ He *said to him, ‘Take your bill, and write eighty.’

8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt.

8 And his master praised the unrighteous manager because he had acted shrewdly; for the sons of this age are more shrewd in relation to their own kind than the sons of light.

9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger.

9 And I say to you, make friends for yourselves by means of the wealth of unrighteousness, so that when it fails, they will receive you into the eternal dwellings.

10 Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.

10 “He who is faithful in a very little thing is faithful also in much; and he who is unrighteous in a very little thing is unrighteous also in much.

11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?

11 Therefore if you have not been faithful in the use of unrighteous wealth, who will entrust the true riches to you?

12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?

12 And if you have not been faithful in the use of that which is another’s, who will give you that which is your own?

13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."

13 No servant can serve two masters; for either he will hate the one and love the other, or else he will be devoted to one and despise the other. You cannot serve God and wealth.”

14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.

14 Now the Pharisees, who were lovers of money, were listening to all these things and were scoffing at Him.

15 Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.

15 And He said to them, “You are those who justify yourselves in the sight of men, but God knows your hearts; for that which is highly esteemed among men is detestable in the sight of God.

16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.

16 “The Law and the Prophets were proclaimed until John; since that time the gospel of the kingdom of God has been preached, and everyone is forcing his way into it.

17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.

17 But it is easier for heaven and earth to pass away than for one stroke of a letter of the Law to fail.

18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.

18 “Everyone who divorces his wife and marries another commits adultery, and he who marries one who is divorced from a husband commits adultery.

19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.

19 “Now there was a rich man, and he habitually dressed in purple and fine linen, joyously living in splendor every day.

20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.

20 And a poor man named Lazarus was laid at his gate, covered with sores,

21 Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.

21 and longing to be fed with the crumbs which were falling from the rich man’s table; besides, even the dogs were coming and licking his sores.

22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.

22 Now the poor man died and was carried away by the angels to Abraham’s bosom; and the rich man also died and was buried.

23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød.

23 In Hades he lifted up his eyes, being in torment, and *saw Abraham far away and Lazarus in his bosom.

24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.

24 And he cried out and said, ‘Father Abraham, have mercy on me, and send Lazarus so that he may dip the tip of his finger in water and cool off my tongue, for I am in agony in this flame.’

25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.

25 But Abraham said, ‘Child, remember that during your life you received your good things, and likewise Lazarus bad things; but now he is being comforted here, and you are in agony.

26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.

26 And besides all this, between us and you there is a great chasm fixed, so that those who wish to come over from here to you will not be able, and that none may cross over from there to us.’

27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus

27 And he said, ‘Then I beg you, father, that you send him to my father’s house—

28 thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.

28 for I have five brothers—in order that he may warn them, so that they will not also come to this place of torment.’

29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!

29 But Abraham *said, ‘They have Moses and the Prophets; let them hear them.’

30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.

30 But he said, ‘No, father Abraham, but if someone goes to them from the dead, they will repent!’

31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde." 

31 But he said to him, ‘If they do not listen to Moses and the Prophets, they will not be persuaded even if someone rises from the dead.’”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org