Job 10:1
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
Job 7:11
Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
Første Kongebog 19:4
og vandrede selv en Dagsrejse ud i Ørkenen og satte sig under en Gyvelbusk og ønskede sig Døden, idet han sagde: "Nu er det nok, HERRE; tag mit Liv, thi jeg er ikke bedre end mine Fædre!"
4 Mosebog 11:15
Hvis du vil handle således med mig, så dræb mig hellere, om jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så at jeg ikke skal være nødt til at opleve sådan Elendighed!"
Job 9:21
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
Job 3:20-23
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
Job 5:15-16
Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
Job 5:20
han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
Job 6:2-4
"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
Job 6:8-9
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
Job 6:26
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Job 7:16
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
Job 10:15-16
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
Job 14:13
Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu!
Job 16:6-16
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
Job 19:4
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Job 21:2-4
"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
Salme 32:3-5
Mine Ben svandt hen, så længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,
Esajas 38:15
Hvad skal jeg,sige? Han talede til mig og selv greb han ind.
Esajas 38:17
Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skåned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.
Jonas 4:3
Så tag nu, HERRE, mit Liv; thi jeg vil hellere dø end leve."
Jonas 4:8
og da Solen stod op, rejste Gud en glødende Østenstorm, og Solen stak Jonas i Hovedet, så han vansmægtede og ønskede sig Døden, idet han tænkte: "Jeg vil hellere dø end leve."
Treasury of Scripture Knowledge did not add