1 Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

1 “I loathe my own life;I will give full vent to my complaint;I will speak in the bitterness of my soul.

2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

2 “I will say to God, ‘Do not condemn me;Let me know why You contend with me.

3 Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?

3 ‘Is it right for You indeed to oppress,To reject the labor of Your hands,And to look favorably on the schemes of the wicked?

4 Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

4 ‘Have You eyes of flesh?Or do You see as a man sees?

5 er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,

5 ‘Are Your days as the days of a mortal,Or Your years as man’s years,

6 siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,

6 That You should seek for my guiltAnd search after my sin?

7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!

7 ‘According to Your knowledge I am indeed not guilty,Yet there is no deliverance from Your hand.

8 Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!

8 ‘Your hands fashioned and made me altogether,And would You destroy me?

9 Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

9 ‘Remember now, that You have made me as clay;And would You turn me into dust again?

10 Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

10 ‘Did You not pour me out like milkAnd curdle me like cheese;

11 iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

11 Clothe me with skin and flesh,And knit me together with bones and sinews?

12 Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd

12 ‘You have granted me life and lovingkindness;And Your care has preserved my spirit.

13 og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

13 ‘Yet these things You have concealed in Your heart;I know that this is within You:

14 Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.

14 If I sin, then You would take note of me,And would not acquit me of my guilt.

15 Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

15 ‘If I am wicked, woe to me!And if I am righteous, I dare not lift up my head.I am sated with disgrace and conscious of my misery.

16 Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

16 ‘Should my head be lifted up, You would hunt me like a lion;And again You would show Your power against me.

17 nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

17 ‘You renew Your witnesses against meAnd increase Your anger toward me;Hardship after hardship is with me.

18 Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;

18 ‘Why then have You brought me out of the womb?Would that I had died and no eye had seen me!

19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.

19 ‘I should have been as though I had not been,Carried from womb to tomb.’

20 Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

20 “Would He not let my few days alone?Withdraw from me that I may have a little cheer

21 før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,

21 Before I go—and I shall not return—To the land of darkness and deep shadow,

22 Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket." 

22 The land of utter gloom as darkness itself,Of deep shadow without order,And which shines as the darkness.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org