1 Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;

1 “My spirit is broken, my days are extinguished,The grave is ready for me.

2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.

2 “Surely mockers are with me,And my eye gazes on their provocation.

3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?

3 “Lay down, now, a pledge for me with Yourself;Who is there that will be my guarantor?

4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;

4 “For You have kept their heart from understanding,Therefore You will not exalt them.

5 den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.

5 “He who informs against friends for a share of the spoil,The eyes of his children also will languish.

6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;

6 “But He has made me a byword of the people,And I am one at whom men spit.

7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;

7 “My eye has also grown dim because of grief,And all my members are as a shadow.

8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,

8 “The upright will be appalled at this,And the innocent will stir up himself against the godless.

9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.

9 “Nevertheless the righteous will hold to his way,And he who has clean hands will grow stronger and stronger.

10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!

10 “But come again all of you now,For I do not find a wise man among you.

11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;

11 “My days are past, my plans are torn apart,Even the wishes of my heart.

12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;

12 “They make night into day, saying,‘The light is near,’ in the presence of darkness.

13 vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

13 “If I look for Sheol as my home,I make my bed in the darkness;

14 Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.

14 If I call to the pit, ‘You are my father’;To the worm, ‘my mother and my sister’;

15 Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

15 Where now is my hope?And who regards my hope?

16 Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? 

16 “Will it go down with me to Sheol?Shall we together go down into the dust?”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org