1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.

1 Now the Feast of Unleavened Bread, which is called the Passover, was approaching.

2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

2 The chief priests and the scribes were seeking how they might put Him to death; for they were afraid of the people.

3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

3 And Satan entered into Judas who was called Iscariot, belonging to the number of the twelve.

4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.

4 And he went away and discussed with the chief priests and officers how he might betray Him to them.

5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

5 They were glad and agreed to give him money.

6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.

6 So he consented, and began seeking a good opportunity to betray Him to them apart from the crowd.

7 Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.

7 Then came the first day of Unleavened Bread on which the Passover lamb had to be sacrificed.

8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."

8 And Jesus sent Peter and John, saying, “Go and prepare the Passover for us, so that we may eat it.”

9 Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"

9 They said to Him, “Where do You want us to prepare it?”

10 Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,

10 And He said to them, “When you have entered the city, a man will meet you carrying a pitcher of water; follow him into the house that he enters.

11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

11 And you shall say to the owner of the house, ‘The Teacher says to you, “Where is the guest room in which I may eat the Passover with My disciples?”’

12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."

12 And he will show you a large, furnished upper room; prepare it there.”

13 Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

13 And they left and found everything just as He had told them; and they prepared the Passover.

14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

14 When the hour had come, He reclined at the table, and the apostles with Him.

15 Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.

15 And He said to them, “I have earnestly desired to eat this Passover with you before I suffer;

16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."

16 for I say to you, I shall never again eat it until it is fulfilled in the kingdom of God.”

17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!

17 And when He had taken a cup and given thanks, He said, “Take this and share it among yourselves;

18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."

18 for I say to you, I will not drink of the fruit of the vine from now on until the kingdom of God comes.”

19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

19 And when He had taken some bread and given thanks, He broke it and gave it to them, saying, “This is My body which is given for you; do this in remembrance of Me.”

20 Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

20 And in the same way He took the cup after they had eaten, saying, “This cup which is poured out for you is the new covenant in My blood.

21 Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.

21 But behold, the hand of the one betraying Me is with Mine on the table.

22 Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"

22 For indeed, the Son of Man is going as it has been determined; but woe to that man by whom He is betrayed!”

23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

23 And they began to discuss among themselves which one of them it might be who was going to do this thing.

24 Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.

24 And there arose also a dispute among them as to which one of them was regarded to be greatest.

25 Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

25 And He said to them, “The kings of the Gentiles lord it over them; and those who have authority over them are called ‘Benefactors.’

26 I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

26 But it is not this way with you, but the one who is the greatest among you must become like the youngest, and the leader like the servant.

27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

27 For who is greater, the one who reclines at the table or the one who serves? Is it not the one who reclines at the table? But I am among you as the one who serves.

28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

28 “You are those who have stood by Me in My trials;

29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

29 and just as My Father has granted Me a kingdom, I grant you

30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."

30 that you may eat and drink at My table in My kingdom, and you will sit on thrones judging the twelve tribes of Israel.

31 Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

31 “Simon, Simon, behold, Satan has demanded permission to sift you like wheat;

32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"

32 but I have prayed for you, that your faith may not fail; and you, when once you have turned again, strengthen your brothers.”

33 Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."

33 But he said to Him, “Lord, with You I am ready to go both to prison and to death!”

34 Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."

34 And He said, “I say to you, Peter, the rooster will not crow today until you have denied three times that you know Me.”

35 Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."

35 And He said to them, “When I sent you out without money belt and bag and sandals, you did not lack anything, did you?” They said, “No, nothing.”

36 Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

36 And He said to them, “But now, whoever has a money belt is to take it along, likewise also a bag, and whoever has no sword is to sell his coat and buy one.

37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."

37 For I tell you that this which is written must be fulfilled in Me, ‘And He was numbered with transgressors’; for that which refers to Me has its fulfillment.”

38 Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."

38 They said, “Lord, look, here are two swords.” And He said to them, “It is enough.”

39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.

39 And He came out and proceeded as was His custom to the Mount of Olives; and the disciples also followed Him.

40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."

40 When He arrived at the place, He said to them, “Pray that you may not enter into temptation.”

41 Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:

41 And He withdrew from them about a stone’s throw, and He knelt down and began to pray,

42 "Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"

42 saying, “Father, if You are willing, remove this cup from Me; yet not My will, but Yours be done.”

43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

43 Now an angel from heaven appeared to Him, strengthening Him.

44 Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.

44 And being in agony He was praying very fervently; and His sweat became like drops of blood, falling down upon the ground.

45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

45 When He rose from prayer, He came to the disciples and found them sleeping from sorrow,

46 Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."

46 and said to them, “Why are you sleeping? Get up and pray that you may not enter into temptation.”

47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

47 While He was still speaking, behold, a crowd came, and the one called Judas, one of the twelve, was preceding them; and he approached Jesus to kiss Him.

48 Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"

48 But Jesus said to him, “Judas, are you betraying the Son of Man with a kiss?”

49 Men da de,som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"

49 When those who were around Him saw what was going to happen, they said, “Lord, shall we strike with the sword?”

50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

50 And one of them struck the slave of the high priest and cut off his right ear.

51 Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

51 But Jesus answered and said, “Stop! No more of this.” And He touched his ear and healed him.

52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

52 Then Jesus said to the chief priests and officers of the temple and elders who had come against Him, “Have you come out with swords and clubs as you would against a robber?

53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."

53 While I was with you daily in the temple, you did not lay hands on Me; but this hour and the power of darkness are yours.”

54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

54 Having arrested Him, they led Him away and brought Him to the house of the high priest; but Peter was following at a distance.

55 Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

55 After they had kindled a fire in the middle of the courtyard and had sat down together, Peter was sitting among them.

56 Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."

56 And a servant-girl, seeing him as he sat in the firelight and looking intently at him, said, “This man was with Him too.”

57 Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"

57 But he denied it, saying, “Woman, I do not know Him.”

58 Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."

58 A little later, another saw him and said, “You are one of them too!” But Peter said, “Man, I am not!”

59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."

59 After about an hour had passed, another man began to insist, saying, “Certainly this man also was with Him, for he is a Galilean too.”

60 Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.

60 But Peter said, “Man, I do not know what you are talking about.” Immediately, while he was still speaking, a rooster crowed.

61 Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."

61 The Lord turned and looked at Peter. And Peter remembered the word of the Lord, how He had told him, “Before a rooster crows today, you will deny Me three times.”

62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.

62 And he went out and wept bitterly.

63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

63 Now the men who were holding Jesus in custody were mocking Him and beating Him,

64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"

64 and they blindfolded Him and were asking Him, saying, “Prophesy, who is the one who hit You?”

65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

65 And they were saying many other things against Him, blaspheming.

66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd

66 When it was day, the Council of elders of the people assembled, both chief priests and scribes, and they led Him away to their council chamber, saying,

67 og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.

67 “If You are the Christ, tell us.” But He said to them, “If I tell you, you will not believe;

68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

68 and if I ask a question, you will not answer.

69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."

69 But from now on the Son of Man will be seated at the right hand of the power of God.”

70 Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."

70 And they all said, “Are You the Son of God, then?” And He said to them, “Yes, I am.”

71 Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!" 

71 Then they said, “What further need do we have of testimony? For we have heard it ourselves from His own mouth.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org